Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Anden handling - Første møte - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LABOREMUS 375
lovte du! Og brøt det første morgen! Og altid siden! — Altid
siden! — Har du ænnu ikke pint mig nok?
Wisby. Men Lydia —?
Lydia (stamper). Har du ænnu ikke fåt sagt mig alt? Er det
ænda ikke slut.
Wisby (med værdighed). Jeg skal gå. Men jeg siger dig — jeg siger
dig ––! (Går.)
Lydia (erter). Jeg siger dig —, jeg siger dig, at du er en usling!
Skjændig har I løjet på mig! Å, skjændig, skjændig!
WlSBY (har i sit sinnsoprør glæmt at lukke døren, så den atter står åpen. — Nu høres en
melodi nynnet utenfor. En ung, blond mann stanser i døråpningen).
ANNET MØTE
LANGFRED. Står dU der? (Han trær in og lukker døren efter sig. Så går han
langsomt, forutnydende, nedover mot henne.)
LYDIA (hadde ved første nyn stanset, lysnet. Fører begge sine hænder op til hjærtet. Sådan
blir hun stående. Hun vænder sig ikke.)
LANGFRED (stanser bakved henne og hvisker in i hennes øre). Takk for igåraftes!
(Så smyger han armene in under hennes.)
LYDIA (kaster sig om og in til ham. Gjæmmer hodet mot hans skulder).
Langfred. Lydia!
LYDIA (brister i gråt).
Langfred. Har noget hændt?
Lydia. Slip mig ikke, Langfred! Gjæm mig!
Langfred. Hvad er det, min ven?
LYDIA (svarer ikke; men vi ser på trækningerne gjænnem hennes legeme at hun gråter).
Langfred. Noget ondt for min skyll? (Hun svarer ikke.) .....Har
nogen sagt dig noget?
LYDIA (ryster på hodet).
Langfred. Vet du at onkel er her?
Lydia (hæftig). Ingen må skille os, Langfred!
Langfred (raskt). Har han sagt noget? (Hun svarer ikke.) Har han
talt med dig?
LYDIA (ryster på hodet).
Langfred. Vi talte længe om dig idag. Onkel og jeg.
LYDIA (løfter raskt hodet, idet hun halvt løser sig fra ham. Ser på ham). Hvad S3 han?
Langfred. Han kjænte dig. Det visste jeg ikke.
Lydia. Hvad sa han?
Langfred. Bare det som godt var.
Lydia (tænker sig litt om). Å, hvor han er klok!
Langfred. Hvorfor siger du det?
Lydia. Fordi du ikke er klok. — A, la ham ikke kunne skille
os, Langfred!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
