Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Anden handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LABOREMUS 381
Lydia. Hun kan være musik uten det?
Langfred. Det kan hun.
Lydia. Tror du?
Langfred. Jeg vet det.
Lydia. Har du truffet nogen som —
Langfred. Det har jeg. Å, flere!
Lydia. Som gav dig musik? Uten at kunne musik!
Langfred. Javisst! — Hør — æn om du nu var oplagt?
Lydia. Til at spille?
Langfred. Ja? — Å, spill litt!
Lydia. Nætop som du siger mig at det er ikke noget det at
kunne spille?
Langfred. Det var ikke hvad jeg sa. — Men er det ikke muligt
at tale om annet æn os selv?
Lydia. Det er det visst.
Langfred. Ja, unskyll mig! Men jeg pines av noget jeg ikke
fik sagt dig igår. Jeg vilde ikke det skulde forstyrre os. Første
gang.
Lydia (angst). Hvad mener du?
Langfred. Jeg har ikke arbejdet. Jeg kan ikke mere arbejde.
Lydia (forskrækket). Du kan ikke arbejde?
Langfred. Jeg kan ikke!
Lydia. Du? — Du som er rikere æn alle de andre tilsammen!
Langfred (hæftig). Si ikke sådant til mig! — Unskyll mig!.....
— Sist vi var sammen, fik jeg så mange idéer. Det er sant. Jeg
har aldrig været rikere. Men jeg kunde ikke gjøre noget ut av
dem. Jeg fik ikke ro til det.
Lydia. Du rejste jo for at få ro?
Langfred. Men jeg fik ikke! Jeg kan ikke mere arbejde.....!
— Kanske har æmnet også nogen skyll. Det har ikke full
sanhed for mig. Og så er det så ensformigt. Bare denne længsel,
denne uavladelige længsel —
Lydia. —efter en sjæl, Langfred! Til højere liv.
Langfred. Javisst. Men det vænder allevegne tilbake til den
samme ændeløse hiving — som hos Wagner. Og det ligger ikke
for mig.
Lydia. Ingen, ingen kan variere et æmne som du!
Langfred (fortvilet). Si ikke sådant til mig.....! — Du skal få
den hele sanhed. Når jeg er borte fra dig, gar alt op i længsel
efter dig. Og når jeg er hos dig —
Lydia (raskt avbrytende). La os gå til flygelet!
Langfred. Ja, la os det!.....Hvis jeg nu tør —?
Lydia. Tør?! Det var jo hvad du vilde?
Langfred. Jeg skal si dig.....(Tar i lommen.) jeg har noget med.
Bjørnson: Samlede værker. Y, 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
