Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Tredje handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LABOREMUS 387
Langfred (rejser sig). Nu har jeg aldrig —!
Borgny. Den stakkars syke hadde fortrolighed til en av lægerne
fra gammelt. Men han hadde været borte. Da han kom tilbake,
kunde hun ikke længer si noget. Hun skrev. Et par linjer nu...
et par linjer da ... og bad om at få dø.
Langfred (st.iie). Og døde?
Borgny (nikker).
Langfred. Æn at være så hjærteløs! At bruke musikken
således?! (Gjør en sving bortover.) — Dette skulde De ikke ha fortalt mig. Jeg
er av dem som aldrig mer blir det kvit.
Borgny (rejser sip, roiig). Det skal De heller ikke bli.
Langfred (stanser op).
Borgny. Her har De jo undinen!
Langfred. Undinen —? Dette?
Borgny. Så mørk, så lidenskabelig. Hun har farve av sit
element.
Langfred. Det har hun også hos mig! Tvil ikke om det. Men
så kold?
Borgny. Bølgen er kold.
Langfred. Hun ælsker. Og hun vil op.
Borgny. Ja. Men når noget kommer i vejen, dræper hun.
Langfred (i et giimi). Naturligvis —! Altså: han skal være gift?
Borgny. Ja.
Langfred. Den undinen ælsker, skal være gift?—Undinen —
undinen ser dem en morgen sammen på stranden. Javisst: ser
dem omfavne hværandre. Da beslutter hun at dræpe. Straks! —
Pinedød!
Borgny. Så insmigrer hun sig for henne, lokker.
Langfred. Drar henne til sig, kamp, den mørke røst og den
hvite! Og åndekorene! De fra havet, og de fra værdenen
ovenover. For farver!
Borgny. Men da må han ikke mere ville vite av henne?
Langfred. Det står fast! Naturligvis! Undinen har krænket
love hun ikke kjænner. Stængt for sig den værden hun vil op i.
Forstår intet.
Borgny. Så støtes hun vel tilbake i havet?
Langfred. Tilbake i havet. — Formerne blir større, og de to
uforenlige elementer ... (Mere for sig seiv.) Dette vil jeg straks fortælle.
Borgny. Ja, De arbejder jo sammen med en?
Langfred. Nej, det gjør jeg ikke. Jeg arbejder alene. Men jeg
har en jeg rådfører mig med. En stor pianistinne. (Han stanser ved ordet.)
Henne vil jeg fortælle det til. (Med rask overgang.) — Og De er bare
sytten år?
Borgny. Nej, jeg er mere. Jeg er sytten år og tre måneder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
