Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LABOREMUS 389
Langfred. Nej, det gamle, men utvidet! — Han som undinen
forælsker sig i, han som skal hæve henne op, han har en hustru.
Lydia. Han skal være gift—?
Langfred. Vænt nu! Tusen ganger bedre! Vænt bare! —
Undinen ser dem sammen på stranden —
Lydia. Ham og hustruen?
Langfred. Ham og hustruen. Ser hustruen kjærtegne ham.
Ser ham omfavne hustruen. Ser dem gå bort sammen med
armene om hværandres liv.— Du kan tænke dig hennes raseri?
Ikke sant?
Lydia. Men dette er jo noget —
Langfred. Nej, vænt nu! Så først begynner det egentlige! En
undine — en undine vil frem, hun. Villt frem. En undine tåler
ingen motstand. Hele hennes hær er omkring henne. Næste
gang hustruen er på stranden, lyder lokkesange allevegne fra.
Lokkesange! Og midt op av disse lydbølger stiger så undinen
selv. Denne mørke store røst — du kan høre den, ikke sant?
— Den forkynner naturen. Forkynner sundheden for hustruen,
som er sykelig og matt. Helbred skal stryke in over henne fra
havet! Kom, synger koret, allevegne fra. Lokkende, lokkende.
Kom, så blir du din mann til behag, synger undinen. I min favn
vænter sundheden dig.
Lydia. Hun dræper hus —? (stanser.)
Langfred. Det slår dig — ikke sant? Det åpner nye vidder!
Hun vet jo ikke hvad hun gjør; hun er undine. — Så kommer han,
nætop som det sker. Hans fortvilelse først, så hans avsky, hans
had! Og undinens forfærdelse. Hun forstår det jo ikke! — Så
korene! De store korene — nu vokser de! Undinens kor, som
kjæmper hennes sak, og vil løfte henne op.. Og den moralske
værdens kor! Å, som de nu samler sig! De stormer til, de styrter
henne og hennes under torden og forfærdelse! — Tilbake i havet f
––––––––––(Sagte.) —jeg synes ikke jeg har tid til at vænte!
Lydia. Hvordan har du fallt på det der? — Du har ikke læst det?
Langfred. Nej — en historie som blev fortalt mig nætop nu
— den har skapt det! En virkelig begivenhed. Græsselig.
Lydia. En historie —?
Langfred. En historie om en syk hustru som var så musikalsk.
De tænkte: Kanske musikken kan helbrede! En sublim idé, ikke
sant? Og så hæntet de en stor pianistinne.......en pianistinne
til henne. Hun skulde daglig skjænke i denne styrkedrik. — Og
det gjorde hun med underbar virkning. Den sykes kræfter vokste.
Vokste i musikken. Som blomster de bærer op av kjælderen og
sætter i varm luft.
Lydia. Det var jo prægtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
