Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 LABOREMUS
Langfred. Prægtigt? Du siger prægtigt? Vet du hvad hun
gjorde?
Lydia. Pianistinnen?
Langfred. Hun dræpte henne! — Tænk, du, at kunne helbrede
med musik, og så bruke den til at dræpe med! Hun vændte den
om! Hun tok mannen! Hun myrdet henne som lå der,
avmægtig. Med tusen hemmelige kunster.
Lydia. Hvem — hvem har fortalt dig det? Dr. Kann?
Langfred. Onkel? Ikke ett ord har han sagt. Ikke det aller-
minste! Dette med onkel blir en fiks idé!–––-Tænk dig nu
orkesterføringen omkring denne nye, hvite røst! Avmagtens rop,
uskyllens hvite klage! Og så naturkulden som den går under i!
Den mørke røst.
Lydia. Men sådan kan det umulig være gåt til.
Langfred. Hvad mener du —? Hvad taler du om?
Lydia. Henne — henne som de skal ha dræpt.
Langfred. Den syke? Hvordan faller du på det? Hvordan
er det gåt til?
Lydia. Hvad vet jeg? Hvem kan også vite det? Skjønner du
ikke de har narret dig?
Langfred. Nej. — Hvem fanden skulde også ha interesse
av det?
Lydia. Denne bleksottige kvinne som de vil dra in i din opera!
Hvad har hun der at gjøre? I naturmagternes hjæm? Hun, den
syke? Male „ hvitt“, siger du. Det blir gustent „ hvitt“, det. Måne
— måne!
Langfred. Du tar parti mot henne?!
Lydia. Når der står en mann imellem? På den ene side en
kvinne som hverken kan leve eller dø. På den andre en sund
og stærk en. Vil du jeg da skal ta parti med den syke?
Langfred. Men Lydia —?!
Lydia. Du vil tvinge mig til det?! Til at ha medlidenhed med
henne som ikke kunde være hustru. Og vel ikke hadde været
det på mange år.
Langfred. Hvorledes vet du det?
Lydia. Du sa det jo!
Langfred. Jeg?
Lydia. Eller jeg så det for mig, mens du fortalte. Det følger
jo av sig selv.
Langfred. Du bare glæmmer én ting: Hun, den andre,
pianistinnen, var kommet der for at helbrede. Helbrede den stakkars
syke med sin musik.
Lydia. Og mens hun gjorde det, fik mannen attrå til henne. —
Det er da til at forstå, synes jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
