Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PÅ STORHOVE - Første handling - Sjette møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 PÅ STORHOVE
Dr. Ura. Jeg? Jeg komme gutterne til hjælp?
Margrete. Hele sin formue gjør deres morbror om i penger
og kommer så med dem! Han fortæller os det ikke engang! Så
naturlig faller det ham. — Men hvad må han så ikke tænke om
dig? For dette var jo først og fremst din skyldighed. Ura.
Dr. Ura. Min? Hvad siger du. Fordi om han faller på at gi
gutterne sine penger, så blir det til skyldighed for mig at gjøre
det samme? — He!
Margrete. Hvem har sat gutterne in i værden?
Dr. Ura. Vi — desværre! Vi visste ikke dengang hvad vi gjorde.
Men vi må da ændelig engang bli dem kvit igjæn.
Margrete (vred). Som du snakker, Ura. Vi som i mange år har
været kvit dem, som du siger. Var vi ikke i forfjor både i
Tyskland, i Italien og Frankrike?
Dr. Ura. Og i Schweiz! Hvorfor glæmmer du Schweiz? Saken
er, min pike, at i vore dager blir forældrene aldrig mere kvit sine
barn. Det er fare ved barn i vore dager. — I gamle dager, når
barna var voksne, kunde forældrene sende dem væk, så de aldrig
kom igjæn. I vore dager triller de ned på benene vore igjæn,
hvor langt vi spænner dem bort.
Margrete. Nu er du rå, Ura.
Dr. Ura. Jeg er det undertiden. — Vi blir ikke engang kvit dem,
når vi dør. For da kommer de og vil ha arv. Hvad er arv
annet æn at gamle, hvithårete barn lægger sig til mors bryst igjæn
for at patte?
Margrete. Det er ænda godt at ingen hører dig. Jeg går min
vej. — Vi skal ha familiemiddag idag. Jeg har en del at gjøre, (ut
nederste dør til venstre.)
Dr. Ura (tii Maria). Familiemiddag! Hvorfor!
maria. Det er pinsedag.
Dr. Ura. Da vil jeg pinedød ikke spise! Nej, det vil jeg ikke!
Det skal hun ha til straf! Disse menneskenfortrænger mig^fra
mit eget bord!
Maria. Å, du må nok til!
jgDr. Ura. For en skøjer du er! For en farlig skøjer!
* Maria. Du må utbringe skålerne, også. Det må du! Ha, ha!
Dr. Ura. Før skal de plukke fjærene av mig! Før jeg
synger op!
Maria. Husk din store svoger er her!
Dr. Ura. Jeg bryr mig fanden om ham!
Maria. Å — hå!
Dr. Ura. „Kommer med hele sin formue,“ — „sin betrængte
familie til hjælp!“ —Jeg kan ikke fordrage ham!
Maria. Ikke jeg heller!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
