Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PÅ STORHOVE - Anden handling - Femte møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 PÅ STORHOVE
Margrete. Å, det var snillt av dig, Ura. Jeg trodde jeg var
stærk. Men dette er mere på én gang ... æn jeg kan med.
(Fra det fjærne et forskrækkeligt rop av flere.)
Margrete. Å, Gud, nu hændte det! ..... Ura! Å, Ura,
er ikke dette tilsist min skyll! Jeg har jo ikke kunnet holde dere
sammen. Alt, alt jeg har tænkt til godt, blir til ulykke! (Brister i gråt.)
Dr. Ura. Ikke alt! Ikke alt! Kjære—! Ikke alt!
Margrete. Å, for en smærte! Ingen, nej, ingen skal sige han
har kjænt den største smærte! For der er altid mere. (Gråter igjæn.)
Dr. Ura. Margrete! Hør, Margrete! Hør nu: Som du vil! ...
Det skal bli som du vil! Altsammen! Hør nu: Altsammen!
Margrete. Ja, vær snill med mig, Ura! (Brister i gråt igjæn.)
Dr. Ura. Ja, jeg? Jeg snill med dig? Jeg? — Du! — Du! —
Du: når Amor på pinnen tramper i stuen, skal jeg sætte mig i
en krok og læse bønner.
Margehte (træt). A, du kjære Ura! (oPbiussende.) Men er det ikke
som vort hus er forbannet. Hvad kan grunnen være?
Dr. Ura. Du! — Hør nu! — Nej, hør nu! Der var engang et
helt land som blev hjæmsøkt. Av ulykker, den ene på den andre.
Så blev der sagt: Er der bare én retfærdig blant dere, så skal
dere leve! Om der bare var én, hører du!
Margrete (som hører siøvt). Men hvem —?
Dr. Ura. Det er du, det! Det er du! For din skyll blir det
godt igjæn. Altsammen. Altsammen.
Cecilie (kommer springende og gråtende). Nu må, du komme, tante!
Margrete Hser sig straks). Ja, barn! — Har dere altså nu —?
CECILIE (nikker, gråter, og går foran ut).
Margrete (går efter, støttet av ura). Hun var det ælskeligste menneske
jeg har truffet. — Det er sådanne det går ut over.
MARIA (efter, fordi hun kan ikke annet. Men just som hun skal ned trappen fra verandaen,
vænder hun). Nej! Jeg tør ikke se henne! (Hun gjør et utrop av glæde.) — Knut!
Du her?
KNUT (svarer nedenfor verandaen uten at sees). Jeg kom nætOp.
MARIA (skyndsomt, læner sig over rækværket). Å, kom herop, KnUt!
Knut (aiierede længer mot højre). Jeg må da bort til branden!
Maria. Den er straks over. Det er bare vedstablen som
brænner.
KNUT (høres nærmere foran verandaen). Jeg Vet det. Men hvad foregår
borte ved broen.
Maria. Kom op, skal jeg sige dig det!
KNUT. Ja. (Entrer op verandaen forfra.) Hvad er det, Maria?
Maria. Det er Josefine som har kastet sig utfor.
Knut. Så det ændelig har lyktes henne? Stakkar!
Maria. Ja. Og jeg er så rædd jeg tør ikke gå derhen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
