Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DAGLANNET - Første handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 DAGLANNET
Stener. Huff!
Berthe. Et stykke nedenfor gården er et fjællvand. Isen
holder nu på at bråne. Så længe ligner det et sykt øje. Et øje med
materie i. Det er hvad far ser på hele dagen.
Stener. Han klaget ikke?
Berthe. Han er ikke av dem som klager.
Stener. Men oppe på fjællvidden her? Over gården? På
sæteren vor? Kunde han ikke bo der?
Berthe. For nær ved havet.
Stener. Han har da været hernede? Det har I fortalt.
Berthe. Ikke nu på tre år. Han tåler det ikke.
Stener. Han var frisk nu?
Berthe. Han siger han kan få anfall av astma deroppe også.
Især om våren. Men det er Sjælden. Nu var han så frisk som
du og jeg ... For en kraft!
Stener. Du har fortalt mor altsammen?
Berthe. Ja! —
Stener. Skal vi gå til forretningerne? (Peker På hennes stoi.)
Berthe (idet hun sætter sig). Du holder ikke meget av far, Stener?
Stener (erter ntt). Det har jeg ingen grunn til. (sætter sig.)
Berthe (sitter med ansigtet mot bakgrunnen). Jeg har utført min kommissjon,
så godt jeg kunde. Bare én ting fortalte jeg ikke, nemlig at du
alt hadde begynt at arbejde borti fossen.
Stener. Bare med at samle vandet. Det er da ikke noget.
Berthe. Hm. — Det var visst best jeg tidde med det.
Stener. Nå? Hvad var så resultatet?
Berthe. Resultatet ligger her i brevet.
Stener. Kom med det!
Berthe. Han sa det var best jeg læste det for dig.
Stener (ser længe På henne). Læse det for mig?
Berthe. Han dikterte mig det, forat jeg kunde læse det.
Stener (efter ntt). Der ser du som han er.
Berthe. Ja, han er ikke som vi andre.
Stener (efterat ha kjæmpet med sig seiv). Da kan jeg tænke mig til resten. —
Berthe (læser). Efter revolutionsåret i 1848 begynte her i Norge
de første arbejderuroligheder. Min bestefars anlæg i fossen (husene
står der ænnu, rigtignok forfallne) blev stanset, fordi hans
arbejdere tok del i bevægelsen, hvad han ikke fant sig i. Til hævn
blev adskillige ødelagt; men gjærningsmænnene opdagedes aldrig.
Efter dette avla min bestefar det løfte, at sålænge ikke
opfinnel-serne var skredet længer frem, så længe maskinerne ikke kunde
gjøre alt med ubetydeligt tilsyn av nogen få arbejdere, så længe
skulde intet nyt foretag startes på Daglannets grunn. Freden fra
gammelt skulde holdes, likeså ordenen og disciplinen. Min far og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
