Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DAGLANNET - Tredje handling - Femte møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 DAGLANNET
Stener (smilende). Men ikke det jeg har fore?
Dag. Mindre det, ja. — Du har jo fåt min skrivelse?
Stener. Ja.
Dag. Jeg håber du respekterer at mit syn på fremtiden er arv.
Det har været min fars og min bestefars.
Stener. Jeg visste det.
Dag. Jeg håber også du går ut fra at det jeg ønsker, i alle
måter er mig like dyrebart som det er dig, det du ønsker.
Stener. Jeg har så meget lettere for det, far, som jeg just
prøver at gjøre det klart for mor og for mine søstre at dette
ikke er noget isoleret tilfælde.
Dag Ovdg). Nej visst er det ej!
Stener. Om formen er særegen, så er det likefullt to viljer i
samtiden, to strømninger —
Dag (avbrytende). Nå! Det er da hyggeligt ændelig at tale med et
mannfolk!
Stener. — To motsætninger som længe har været der, men
først nu i bevisst, åpen kamp. Nu da ungdommen er tidlig og
almindelig oplyst, og da det begynner at gå fortere ...
Dag. For fort, for fort — efter min måte at se på. Jeg er
ellers enig.
Stener. Det er ikke kampen mellem det gamle og det nye ...
Dag (avbrytende). Den har altid været der.
Stener. Om ikke altid, så nokså længe. Men det er kampen
mellem de gamle og unge, mellem disse selv, som nu begynner.
Ændelig engang.
Dag. Det kan ikke bedre siges. Her er noget som må
avgjøres. I ærlig, stor kamp.
Stener. Så långt er vi altså enige.
DAG. Så langt. (Et ophold. De likesom vænter på hværandre.)
Stener. Fra Australien rejste jeg sammen med en katolsk præst.
En ung flink mann. „Er det ikke åbenbart for Dem også,“ sa jeg,
„at den katolske kirke og den hele katolske menighed vilde vinne
på at kirken opgav sine krav på værdslig magt?“ — „Det mener
de fleste av os yngre,“ svarte præsten. „Men de gamle vil ikke.“
Dag. Deri har de gamle uret.
Stener (forundret). Siger du det?
Dag. Naturligvis.
Stener. Så spurte jeg ham en annen dag — rejsen er jo så
kjedsommelig lang. En vet tilslut ikke hvad en skal tale om —,
jeg spurte ham om han hadde fulgt med i den store bibelkritiske
videnskap? ,Ja, det er mit fag,“ svarte den unge præsten. —
„Nå,“ sa jeg, „var det ikke likere at kirken bøjde sig for
viden-skapen? Og samlet sig om det som gjæller hengivelsen i Gud?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
