Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - NÅR DEN NY VIN BLOMSTRER - - Anden handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅR DEN NY VIN BLOMSTRER 541
Hall. Dem har jeg hørt. Like fra en sommernat i Nordlandene.
Du husker den visst?
Helene. Ved fuglebærget?
Hall. Ved fuglebærget! Ser du! Vi så på midnatssolen
sammen. Himlen luet, og bærgene luet; men havet? Havet lå ganske
sort opunder.
Helene (ivrig). Du må ta med den kryddrede luften vi stod i.
Den kryddrede luften av lyngen. Den var så stærk at den tok
sansen fra det andre. Det andre var fjærnt og var stort; men koidt.
Å, så koldt! Men lyngen, han var kvik og frisk og ung, og han
var rundt om os.
Hall. Da plukket du litt av den lyngen og satte den pent i
knaphullet mit.
Helene. Ja.
Hall. Men akkurat i det samme skræmtes vi. For det hændte
noget.
Helene. Båten som la til fuglebærget! For et leven det blev!
Hall. Det hadde været så stillt. Ja, som var livet opslugt av
uændeligheden. — Men så rejste livet sig! Et skrik av hundre
tusen fugler.
Helene. Hele luften var vinger og skrik.
Hall. Da så vi hvad som hadde slumret i stillheden. — Kan
du huske hvad jeg lignet det med? Jeg ser du gjør, Helene. —
Og så hørte jeg hvad du tænkte. Men jeg lot som jeg ikke
hørte det.
Helene (tier).
Hall. Jeg trodde det anstod mig ikke at høre det. — Men da
jeg kom hit ned, og du sa det samme til mig her — uten ord,
bestandig uten ord! —, da stod jeg ikke længer imot. Det var
for dejligt at høre ...
Helene. Nej onkel! Ikke det der!
Hall. Helene!
Helene. Nej, nej!
HALL (ser på henne, går så hen og sætter sig ytterst til venstre på bænken og læner højre
arm på bordet). Det er vakkert vejr idag.
Helene (tier).
Hall. Sæt dig du også!
HELENE (betænker sig).
HALL (ser på henne).
HELENE (kommer så, men sætter sig ytterst til højre).
Hall. Det er synd at bænken ikke er længer!
HELENE (ler og flytter nærmere til).
Hall (læner sig mot henne). Jeg har talt med din far idag, to ganger.
Jeg kommer like fra ham. Får jeg lov at sige dig hvad han sa?
Bjørnson: Samlede værker. V. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
