Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. Marts.
Erna hulker. Hun siger gennem Taarer:
— Du holder slet ikke af mig mere.
Hun sidder i min Stol med Hænderne for
Ansigtet. Det er underligt: Jeg har aldrig før
lagt Mærke til, at hun har saadan store Hænder.
Jeg ser opmærksomt paa dem og siger:
— Erna, græd ikke.
Hun ser op. Næsen er blevet rød af Graad, og
Underlæben hænger nedad. Det ser ikke godt
ud. Jeg vender mig om mod Vinduet. Hun rejser
sig og rører ængsteligt ved mit Ærme.
— Vær ikke vred. Jeg skal ikke gøre det
mere.
Hun græder tidt. Til at begynde med bliver
Øjnene røde, saa hovner Kinderne op, og til-
sidst ruller Taarerne umærkeligt. Hun græder
saa stille.
Jeg tager hende paa mine Knæ.
— Hør Erna, har jeg nogensinde sagt, at jeg
elskede dig?
— Nej.
— Har jeg maaske bedraget dig? Sagde jeg
ikke til dig, at jeg elskede en anden?
Det giver et Ryk i hende, og hun svarer ikke.
— Saa svar da.
— Ja, du sagde det.
— Hør saa videre. Naar det bliver mig for
tungt at være sammen med dig, skal jeg ikke lyve
for dig, men sige det til dig . . . tror du ikke
paa, hvad jeg siger?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
