Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor kastede Henrik ikke Bomben? Ja, hvor-
for? Han er ikke fejg. Men Fejltagelser er værre
end Fejghed. Eller var det et Tilfælde . . . Hans
Majestæt, Tilfældet?
Men det er det samme, aldeles ligegyldigt,
hvad der end sker. Lad det være min Skyld,
at Henrik er Terrorist, og at General-Gouvernøren
endnu er i Live. Lad Erna springe i Luften. Lad
dem hænge Wanja og Feodor. General-Gouver-
nøren bliver alligevel dræbt. Jeg vil det!
Jeg staar op. Nedenunder mit Vindue kryber
Menneskene som sorte Myrer. De giver dem alle
hen til Dagens smaalige Stræb. Jeg foragter dem.
Og har Feodor i og for sig ikke Ret, naar han
vil sende dem alle ad Helvede til med en Bombe?
* * >
* 21. Juli.
Jeg kom idag tilfældigt forbi, hvor Elena boer.
Det tunge, graa Hus saa dystert ud over Plad-
sen. Af gammel Vane satte jeg mig paa en af
Bænkene paa Boulevarden og gav mig til at tælle
Minutterne. Af gammel Vane hviskede jeg: Idag
møder jeg hende.
Naar jeg kommer til at tænke paa Elena,
husker jeg en sælsom Blomst, et Foster af Sy-
dens brændende Sol og udbrændte Klippeskød.
Jeg ser Kaktus’ens haarde Blade, dens brudte,
fingrede Stængler. Midt imellem skarpe Naale
sidder en purpurrød Blomst som et brændende
Blodstænk, der aldrig vil størkne. Jeg saa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
