- Project Runeberg -  Den bleggule Hest : En Terrorists Optegnelser /
106

(1909) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Blomst i en af Sydens underfulde Haver mellem
Palmer og Orangelunde. Jeg rørte den med mine
Hænder, trykkede mit Ansigt tæt ind til den og
berusede mig i dens Duft, blaa som det blaanende
Hav, hed som Solen i Zenith og sær som Trol-
dom . . .
Men jeg vil ikke have Elena nu. Jeg vil ikke
tænke paa hende og ikke mindes hende. Jeg vil
tilfredsstille min Hævnfølelse, og jeg spørger ikke
mere mig selv, om det er Umagen værd at hade
og hævne.
* *
22. Juli.
General-Gouvernøren kører to Gange om Ugen
mellem tre og fem til sit Kancelli paa Twerskaja-
Gade. Hall kører ad forskellige Veje og paa
forskellige Dage. Vi gør hans Køreture til Gen-
stand for vore Undersøgelser, og om en Dag eller
to besætter vi alle Vejene. Wanja skal møde ham
paa Twerskaja og Feodor i Stoleschnikow-Stræde.
Henrik bliver i Reserven paa en af de fjernere
Gader bag Slottet. Denne Gang faar vi næppe
Uheld med os . . .
Hvad vilde jeg mon egentlig tage mig til, hvis
jeg ikke var Terrorist? Jeg véd det ikke og kan
ikke engang svare paa et saadant Spørgsmaal.
Jeg véd kun en Ting: at jeg ikke vil finde mig
i at føre et roligt Liv. Opiumsrygerne ser i sa-
lige Drømme Paradisets grønne Løvhytter. Jeg
ryger ikke Opium og har ingen salige Drømme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:53:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bleggule/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free