Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Til hvad, Andrei Petrowitsch?
Han kniber Øjnene snedigt sammen og ryster
paa det skaldede Hoved.
— Til Sejren og Overvindelsen.
Han keder mig, og jeg har nærmest Lyst til
at gaa min Vej. Hans Ord og hans dagligdags
Lykønskninger keder mig. Men han smiler som
et uskyldigt Barn:
— Ja-a, George, sandt at sige, havde vi næsten
opgivet alt Haab. Uheld efter Uheld . . . vi havde
en Fornemmelse af, at der ligesom ikke var Held
ved Dem. Og véd De hvad, — han bøjer sig
mod mit Øre, — vi var lige ved at ville opløse jer.
— Opløse? . . . Hvad vil det sige?
— Naa, det skal vi ikke rippe op nu bag-
efter . . . Jeg vil blot sige saa meget, at vi ikke
havde nogen Tro paa det mere. Saa lang Tid
og ingen Resultater . . . Naa og saa kom vi til
at tænke paa, om det ikke var bedre at opløse
jer: Det bliver jo ikke til noget alligevel . . .
Sikken nogle gamle Fjolser . . . hvad?
Jeg ser forbavset paa ham. Han ligner sig
selv, graa og affældig, som han er. Fingrene er
som altid brune af Cigaretrøg.
— Og De . . . De troede, at vi kunde op-
løses?
— Naa, naa, George. De bliver ogsaa straks
vred.
— Jeg er ikke vred . . . Men sig mig: tror
De, at vi kan opløses.
Han klapper mig venskabeligt paa Skulderen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
