Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nordligt Hav. Vinden river i Sejlene og rejser
rygende Bølgebjerge. I de hvide Søer gaar en
Fiskerbaad. Den graa Dag hælder mod en bleg
Aftenhimmel. Langt bort funkler et Fyr: rødt,
hvidt og igen rødt. Fiskerne klamrer sig til den
vaade Stævn. Søerne taler hult . . . og pludselig
lyder en rund Tone gennem Stormen og Bølge-
braadet. Ved den lave Ræling ringer en Klokke
i Vandet. Det er en Bøje ved en Grund. Det er
Døden . . . Og bagefter gaar Vinden og Bølgerne
og Skyerne, som om der aldrig var forlist nogen...
Og en Død til: Jeg har dræbt et Menneske...
Hidtil kunde jeg retfærdiggøre mig: Jeg dræbte
i Terrorismens Navn for Revolutionens Skyld.
De, der druknede Japanerne, vidste som jeg, at
de dræbte for Ruslands Skyld. Men jeg har
begaaet et Drab i mit eget Navn. Det huede mig,
og jeg tog et Liv. Hvem er min Dommer? Hvem
fordømmer mig, og hvem frikender mig? Jeg ler
ad mine Dommere og deres strænge Domme.
Hvem mon skulde komme til mig og sige med
Overbevisning: Du skal ikke dræbe! Du skal ikke
ihjelslaa! Hvem fordrister sig til at kaste Stenen
efter mig? Der er ingen Forskel og intet Skel.
Hvorfor er det anerkendelsesværdigt at dræbe i
Terrorismens Navn, nødvendigt i Fædrelandets og
utilstedeligt — i sit eget? Hvem giver mig et
Svar? . . .
Nu ser Natten ind til mig gennem mit Vindue,
og jeg ser de brændende Stjerner. Karlsvognen
gnistrer. Mælkevejen strømmer som en Sølvflod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
