Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1. Januari 1942 - Hakon Stangerup: Digtere og — Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTERE OG -
Aabye overrasker ikke et eneste Øjeblik i denne
nye Roman, hendes Figurer er
maskinkonfek-tionerede, af prima Fabrikat — men altsaa
Numre og ikke Mennesker. Da Karen Aabyes
Eksprestog kører sammen med det modgaaende
Tog, som Læserne længe har ventet paa,
oplever man uden Sorg, at samtlige hendes
Personer mister Livet. Det er til en vis Grad ogsaa
Forfatterindens Mening. Hun har indlagt nogle
smaa spekulative Antydninger i Bogen,
pessimistiske Bekendtgørelser om, at det i mange
Tilfælde kan blive en Befrielse, hvis
Mennesker slipper for at leve videre. Det er sikkert
rigtigt nok saadan i al Almindelighed, men
i Romanens konkrete Tilfælde er det ikke
Befrielse, der hæver Læserens Bryst, naar han
lukker Bogen, det er et lille Suk, et
Hjertesuk til den habile Forfatterinde om at se indad
og ikke udad, øse næste Gang af Sind og
Hjerte og ikke udelukkende af Spekulation og
Hjerne.
Johannes Allen og Karen Aabye er nye Folk
i den danske Litteratur. Leck Fischer er trods
sine unge Aar Veteran. Han har skrevet en
12—15 Romaner — og dog har han ikke
skrevet sig fri som Digter. Erhvervsforfatteren
regerer i hans Forfatterskab og gør store Dele
af det koldt og ulevende. Kun een Gang har
han forløst en Digters Sind i en Bog, der
vil blive staaende; Romanen om Tredivernes
angstfulde Danmark: »Hvordan i Morgen?«
Hverken før eller senere har Digteren, der
altsaa dog bor i ham, kunnet sprænge sig Vej
igennem Professionens koldsindige
Præstationer. Leck Fischers nye Roman, »Kaptajnen«,
danner ingen Undtagelse fra denne Regel.
»Kaptajnen« behandler et af Fischers
Yndlingsemner: den lille By og anlægger
Behandlingen i hans foretrukne nøgterne Stil efter
hans prøvede Metode: den mikroskoperende.
Dygtigt, sikkert, diskret lader Digteren den
lille Bys Mennesker passere forbi Mikroskopets
Glas. Saadan er de, siger han, saa smaa, saa
- FORFATTE RE
graa, saa indespærrede i deres Vanddraabe.
De fimrer lidt som andre Amøber, Længsler
brydes i dem, Haab tændes, men det hele er
for smaat, Flammerne slukkes igen. Ved denne
trætte Konstatering bliver Fischer staaende.
»Kaptajnen« minder i sin Livsbelysning og
Problemstilling om tidligere Bøger i Fischers
Forfatterskab, »Festen i Skelsted« især. Der er
i den nye Roman lige saa meget at beundre
og lige saa meget at savne, hvortil kommer
Savnet af noget nyt i Forfatterskabet. Med de
Kræfter, der brød frem i »Hvordan i
Morgen?« og gjorde denne Roman til et
betydeligt Værk ikke blot i Fischers Forfatterskab,
men i Tredivernes danske Romanlitteratur, har
»Kaptajnen« ingen Forbindelse. Det er en kold
Bog og en professionel Bog, Fischer denne
Gang har skrevet. Omkring et Dødsfald ruller
han en Række Skæbner op, Familiens i Detail,
Byens i grovere Træk. Det er klart og
renfærdigt, men underligt uvedkommende, mere
et statistisk Materiale end en poetisk
Genskabelse.
3
Intermezzo.
Paa Overgangen mellem den unge
Generations Forfattere og dens Digtere ligger i det
sidste Efteraars specielle litterære Mosaik nogle
Mønstre sammensat af Repræsentanter for de
ældre Slægtled: Marie Bregendahl og J. Anker
Larsen har lagt dem; hun en smuk og værdig
Repræsentant for den fine, psykologiske
Tradition i den danske Hjemstavnslitteratur, han
den kendte Forfatter til den prisbelønnede
Roman »De Vises Sten« — en Bog, hvori al
Efterkrigstidens religiøse Uro afspejlede sig.
Med de to Romaner, hvormed de bidrager
til Efteraarets Bogproduktion, holder baade
den gamle Frue og den modne Månd
Forbindelsen klart tilbage til deres tidligere
Produktion.
Ved sin Død i Sommeren 1941 efterlod Fru
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
