Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1. Januari 1942 - Hakon Stangerup: Digtere og — Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTERE OG -
hans nye, »Her mødes alle Veje«, er om muligt
bedre, hvilket vil sige, at den er en usædvanlig
god Bog, sikker paa en førende Stilling blandt
Efteraarets Nyheder, og hvad der er vigtigere:
paa en blivende Plads i den danske
Romanlitteratur.
Aage Dons er trods sine unge Aar en fuldt
udformet Romanforfatter. Der er intet
forsøgende eller prøvende ved ham, han
behersker Teknik og Form med overlegen
Dygtighed, det er velgørende, at læse hans
Romaner. Som Forfatterpræstationer holder de et
internationalt Format. De vil kunne oversættes,
disse Bøger, til de store Sprog og klare sig
stolt i Konkurrencen. Professionelt er Dons
uden Fejl — og dog bliver det at skrive
Romaner aldrig for ham til blot en Profession.
Deraf hans Rang og Betydning. Det poetiske
er den inderste Drivkraft i hans Bøger, ikke
det poetiske i udflydende eller lyrisk Forstand,
men det poetiske som den hemmelighedsfulde
Viden om Mennesker, der giver Skildringerne
Dybde og Liv, aabner Perspektiver i
Romanerne, langt ud over det, der berettes, og det,
der stilles frem. Aage Dons er aldrig
ligegyldig. Det er alt det irrationelle, han sejrer
paa: Atmosfæren, der lægger sig over hans
Scenerier, Perspektivet, der aabner sig over
hans Handling, Dimensionen og Dybden, der
fornemmes bag hans Personers Ord og
Reaktioner. Aage Dons er ikke Forfatter, han er en
rigtig Digter.
»Her mødes alle Veje« er en Roman om
Mennesker, der binder uden at ville forpligte
sig, og Mennesker, der bliver bundet, uden
derfor at finde Fæste. Man kunde ogsaa sige,
at Bogen handler om lette Sind og tunge Sind,
til syvende og sidst om Mennesker, der viger
tilbage for den store Lidenskab, og Mennesker,
som fortæres af den, brænder op i den. »Frygt
Sjælen og dyrk den ikke, for den ligner en
Last« stod der som Motto paa Tom Kristensens
mesterlige Roman »Hærværk«. Aage Dons’
FORFATTERE
Roman er skrevet op til eller omkring den
Mening, der ligger i disse Ord. Vinder vi Livet
ved at dyrke Sjælen og give os over i den
store, farlige Lidenskab, eller erobrer vi os
selv ved at flygte for Faren, søge bort fra det
luende, uhyggelige, dragende? Romanen giver
Svaret, et sørgmodigt, meget vidende og meget
klogt Svar.
Paa en stor, smuk Proprietærgaard i
Nærheden af en lille dansk By opdrages tre Børn
sammen, to Søskende, Tom og Ida, og deres
Plejebroder, Wilhelm. Tom og Ida er lette og
lyse Naturer, kønne og muntre, lykkelige og
ubekymrede. Wilhelm er et hemmet Barn,
opvokset i et forkvaklet Hjem, bragt ind i
Samværet med de to andre Børn af en
Tilfældighed, der for ham tilsyneladende bliver Nøglen
til ufattelig Lykke. Han beundrer sine to nye
Kammerater uden Grænser, søger at gøre som
de, blive som de, være som de. Han bliver et
Ekko af Tom og Ida, de raaber lykkeligt imod
ham, og han giver dem deres lyse Latter
tilbage. Han sletter sig selv ud. Først langsomt
begynder Naturen i ham at røre paa sig. Han
bliver forelsket i den smukke Ida, og
Forelskelsen, som glider over i en stor, brændende
Kærlighed, tvinger Personligheden frem i ham.
Han vil det stærke og farlige, han vil sig selv.
Men Ida viger tilbage, hun gyser for det uvisse
og usikre, netop det, at hun føler sig draget
til ham, bevæbner hende med Afslag. Saa snart
hun kan, søger hun som ung Studine til
Udlandet. Hun vil flagre, nyde, være fri og glad.
Hun vil ikke risikere sin »Uafhængighed«,
ikke öfre sig selv, ikke sætte sig selv ind.
Hendes Broder, som ligner hende i et og alt,
vil heller ikke öfre, han vil ogsaa nyde. Han
er musikalsk begavet, bærer en Kunstner i sig,
men han vil ikke en Kunstners tunge,
slidsomme Kaar, han føder sin Musik som
Døgnmelodier, bliver en populær og pengetilsmilet
Schlagerkomponist.
Wilhelm kommer til at foragte disse to Men-
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
