Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 10. December 1942 - Alf Henriques: Danske digte efter 1940
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ALF HENRIQUES
DANSKE DIGTE EFTER 1940
Det er i almindelighed en lidet taknemmelig
opgave at for et svensk publikum præsentere
aarets høst af lyrik fra Johannes Jørgensens
og Johannes V. Jensens fædreland; skønt vi
efter vor egen mening har en fornem tradition
at forsvare — og heller ikke svigter den —,
kan der meget vel ved en aarsopgørelse af
hjemlig lyrik foreligge et saa spinkelt
materiale, at man er oplagt til at resignere og
hellere vælger at give et indtryk af danskernes
evne som fortællere eller dramatikere. Lyrikken
er hos os, paa ganske anden maade end i
Sverige, en specialitet, dyrket af nogle faa
desperate og læst af et lille mindretal af
følsomme; det er vist ikke langt fra, at den
almindelige mening ogsaa blandt det læsende
publikum er, at lyrik kan alvorlige og fuldt
voksne mennesker ikke beskæftige sig med.
Men denne bekymring for en alt for ringe
produktion behøver den ikke at nære, som skal
forelægge resultaterne af de sidste halvandet
aars lyrik. Siden 1940 har der tilfældigvis,
— eller er det maaske ikke saa helt
tilfældigt? — været udvist en paafaldende aktivitet
blandt vore trods alt slet ikke saa faa lyrikere.
1940 har blandt andet bragt digtsamlinger
som Valdemar Rørdam: »Holeby«, Hulda
Lütken: »Drømmen«, Sven Clausen: »Dikte«,
Paul la Cour: »De hundrede Somre«, Tom
Kristensen: »Digte i Døgnet« (alle fra forlaget
Gyldendal) samt Nis Petersen: »Stykgods«
(Prior) og Poul Sørensens digte betitlet »Poul
Sørensen« (Branner), medens der i 1941 før
den egentlige bogsæson er udsendt Piet Hein:
»Vers i Verdensrummet« (Gyldendal) og Kaj
Munk: »Sværg det Drenge«, foruden den
bemærkelsesværdige antologi »Digtning om
Danmark 1940« (begge fra Nyt nordisk
Forlag). — Dette vil maaske ikke imponere det
kræsne svenske publikum; vi danskere skønner
imidlertid paa, hvad vore digtere har givet
os — agtværdigt saavel i kvantitativt som i
kvalitativt henseende.
Lidt uden for den egentlige lyrik staar
Valdemar Rørdams »Holeby. En Digtsamling«.
Den er et tredje bind af de memoirer
i bunden stil, som Rørdam begyndte 1932 med
fællestitlen »Af et Barns Verden«, erindringer
som rettelig hører hjemme ved siden af de
»prosaiske« levnedsskildringer, Martin
Andersen Nexø og Henrik Pontoppidan just i de
sidste aar har afsluttet. Æstetisk vurderet staar
disse værker fuldt paa højde med hinanden;
hvad angaar de menneskesind, som de giver
indblik i —, ja der retter det sig naturligvis
efter smag og behag; men jeg for mit
vedkommende har fundet mest hjertevarme ved
læsningen af den i Danmark trods alt saa højt
respekterede sociale romantiker Nexø, og har
hos den ensomme kulturkritiker Pontoppidan
truffet den mest ubestikkelige menneskeklogskab,
medens Rørdams selvbiografiske
digtcyklus fremfor alt har givet indblik i et
lidenskabeligt viljemenneskes sindelag; — saa
gælder det, hvad man sætter højst.
Hvad digteren her drager frem, er oplevelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
