Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 10. December 1942 - Alf Henriques: Danske digte efter 1940
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ALF HENRIQUES
fra hans ottende til hans ellevte aar: flytningen
til Holeby præstegaard paa Lolland, moderens
død, smerten og ensomheden derefter, kampene
med lærerinde og stedmor, og desuden dagliglivet
paa gaarden med dens dyr og mennesker.
»Holeby« er en bog, man holder af at eje;
men det er ingen charmerende bog, heller ikke
ved sin stil. I Rørdams store produktion er der
jo ikke saa lidt, som man (»man« betyder her,
som i reglen: jeg og mange med mig) vilde
ønske uskrevet, og saare meget man gerne
undværede —, og saa er der perlerne. Alt for
ofte bliver man simpelthen træt af at læse
Rørdam, fordi hans stil er massiv, paa samme
tid som den er uden koncentration; men den
har unægtelig karakter og ejer en viril følsomhed.
Heller ikke læser man sig glad ved aanden
i disse vers, men man lærer at skønne paa
deres ærlighed.
De interessanteste afsnit af Holeby-digtene er
utvivlsomt drengens oplevelser efter moderens
død; der er sorgen, som udadtil hærder sig,
og hadet til den hykleriske og brutale
lærerinde med »den gule Hugtand og det flintblaa
Øje«, en Miss Murdstone, som Rørdam selv
kalder hende, aftegnet med hadets veloplagthed.
Og saa er der forholdet til stedmoderen,
hvem han først som gammel månd forstaar at
tilgive. I de aar, han her skildrer, er det saa
helt trodsen, der raader hos den haarde og
følsomme dreng. Dystert virker det meste: »op
gennem Sorg og Vrede buldner Skam«, er en
symptomatisk verslinje, selv om der i »Holeby«
ogsaa bliver plads for præstegaardsidyllen og
for mange fine portrættegninger; trods sin
indesluttethed har denne dreng haft skarpe
øjne og sultne sanser. Saaledes ser og husker
han sin nyfødte halvbror ved stedmoderens
bryst:
Her stod den store Dreng da; rørt til Taarer
saae han det rige Syn af frugtbar Dyd,
hørte den underfulde Livets Lyd,
som udgik fra en lille, bitte-lille
Bror Månd med krumme Rynkeknæ i Bleen,
og med et Blik, der, vandrende som en Kilde,
spejlede alt i uklar Seen.
Bundløst var Dybet i det Kildespejl;
ny Gaader glimted af hver spæd skarp Negl,
hvormed den Mandfolk-Unges Fingerspidser
vagt famlende, nyfigent spilet ud,
ridsede Brystets blege Glitrehud,
som Barneskøjter over Blankis ridser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
