- Project Runeberg -  Bonniers litterära magasin / Årgång XII. 1943 /
132

(1932-1999)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Hakon Stangerup: Brev fra Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAKON STANGERUP

næste Aar, mens Kaj Munk er en Grønskolling
i Fyrrerne. Den enes Memoirer er altsaa rigtige
Memoirer, den andens Erindringer i Stil med
Noel Cowards, Erindringer i Utide, som kun
de tidligt berømte kan tillade sig at skrive dem.

Otto Rungs Bog er en Bog for de virkeligt
kulturhistorisk interesserede. Den giver et
straalende, men ikke just noget elskværdigt Billede
af Klunketiden, Christian den Niendes
København, med Standsforskel, Fyfinhed, mærkelige
sociale Indretninger og mærkelige, men aldrig
kedelige Mennesker. Man læser den — og man
tror ikke, at der er Tale om en Periode, som
kun ligger fyrre Aar tilbage i Tiden. Men
saadan er det, saaledes levede vore Fædre og
Bedstefædre. Otto Rung skaaner dem som sagt
ikke, han er paa Demokratiseringsprocessens
Side, men hans Uskaansomhed er aldrig ond,
han har skrevet Bogen i den muntre,
menneskelige Tone og i den konstaterende og tørt-vittige
Stil, som man kender fra hans højtstaaende
Noveller om Skælme og Skurkestreger. Hans
Memoirer vil blive konsulterede af Fremtidens
Forskere. I Dag læses de som en malerisk
Rejseskildring til det Kannibalernes Land, der
hedder Norden før Aarhundredskiftet.

Kaj Munks Erindringer er ikke saa
morsomme som Otto Rungs. Overhovedet vil de
for mange af de Læsere og Tilskuere, der kun
kender Munk fra den brillante udadvendte og
smarte Side, være en Skuffelse. De burde
imidlertid være noget andet, nemlig et
Korrektiv. Munks Erindringer fortæller om Ting,
der er afgærende ved Manden. De skildrer
hans Opvækst og hans intime
Tilhørselsfor-hold til de danske kirkelige Sekter. I denne
Bog kan man læse, hvor meget mere end en
begavet Asfaltdramatiker, denne Månd er. Man
kan faa noget at vide om, hvorfra Kilderne
i ham springer. Fra det ærkedanske Land, fra
den danske Folkekirke, fra den fattige
Regens-students Værelse. Der er et Billede af dansk
folkeligt Liv, ogsaa af dansk Fromhedsliv i

Bogen, som er meget betydningsfuldt baade
i sig selv og som Folie for den Dramatiker,
som man ikke forstaar, hvis man ikke indser,
at hele hans Dramatikergerning er en Gerning
i Evangeliets Tjeneste.

Kaj Munks Bog er saaledes ikke cowardsk
i sit Stof og i sin Stil, men selvfølgelig vilde
den ikke være af Munk, hvis der ikke ind
imellem dens alvorlige Stof glimtede
studentikose Anekdoter. Der er Slag i Bogen, selv om
den er alt andet end Bolledejg.

Lyrik, Kritik, Memoirer — hvad saa mere?
Romanen selvfølgelig, de mange Læseres Fryd,
Bogsæsonens kolossale Opbud. Om den i det
følgende.

4

Der udkom i 1942 ikke færre end 300 nye
Romaner paa Dansk. Flertallet af dem var ikke
danske, men det forrykker ikke den
Kendsgerning, at Romanen ogsaa i Danmark er og
bliver Tidens litterære Yndlingsgenre. Denne
Placering har i den litterære Diskussion affødt
en Række æstetiske Veklager. Visse Kritikere
har slaaet sig paa at forfølge Romanen og
lamentere over dens Yndest. Det gamle
Spørgsmaal om de litterære Genrers Hierarki er
gen-opstaaet i al sin Pragt, Herlighed — og
Ufornuft. Det er en meget morsom, men i
Virkeligheden yderst billig Gestus, at vise Romanen
fra sig med Afsky og henaande i Begejstring
over det eksklusive lyriske Digt og det
fornemme Essay. Rent bortset fra Romanens
sociale Funktion overfor Klasser og
Menneskemængder, som uden den aldrig vilde komme
i Kontakt med Litteraturen, er
Undervurderingen af Romanen som kunstnerisk Genre
ogsaa rent æstetisk set forkert. Romanen er,
hvis den overholder sin Genres Regler, ikke
nogen lavere Litteraturart end Lyrikken og
Dramaet. Og det er ikke nogen kritisk Opgave
at sætte Splid mellem Litteraturens Genrer,
Opgaven er at finde og vurdere det bedste

132

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:56:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blm/1943/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free