- Project Runeberg -  Bonniers litterära magasin / Årgång XII. 1943 /
133

(1932-1999)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Hakon Stangerup: Brev fra Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BREV FRA DANMARK

indenfor alle Genrer. En Roman kan ogsaa
være fuldendt, teknisk og poetisk. Det er bare
sjældent, den er det — men det gør jo ikke
den ideale Fordring mindre paakrævet.

Aarets danske Romanforfattere kan for
Nemheds Skyld deles i tre Formationer: de, der
faldt, de, der stod sig — og de, der sejrede.
De første er de fleste, men de er ikke uden
Interesse, fordi netop de Omstændigheder,
hvorunder de faldt, og Forklaringen til deres
Fald, peger hen paa Romanens æstetiske og
kunstneriske Ligeberettigelse. Naar Folk som
Johs. Allen, Hans Severinsen, Michael Tejn og
Sven Rye ligger paa Valen, saa skyldes det
ikke manglende teknisk Kunnen, men
udebleven poetisk Evne. Romanen er ikke en
dygtig og dreven Reportage, den er noget
mere. Naar Forfattere som Hans Bjerregaard,
Lis Elkjær og H. P. Jacobsen heller ikke er
kommet fra det med Livet, saa er Grunden
ikke manglende poetisk Sans og Fornemmelse,
men svigtende Teknik og formel Beherskelse.
Romanen er ikke et subjektivt Udbrud, den er
noget mere, nemlig: Teknik og Poesi stemt
sammen til den kosmiske Balance, som lader
alt det Digteren har følt, og alt det,
Forfatteren har iagttaget, genopstaa i omtydet Form
som en selvstændig Lilleverden.

5

De, der stod sig — stod selvfølgelig ikke
lige godt alle sammen. Der er nu for Eksempel
Mogens Klitgaard. Der er en glimrende
Optakt i hans lille Roman »Den guddommelige
Hverdag«. Men denne Digter, som af Natur
er en kapriciøs Fortæller med Sans for levende
Mennesker og festlige Scenerier, foretrækker at
kvæle sine fabulerende Evner for at eksercere
socialt med sit Stof. Derfor løber hans
Personer ud i Fortegninger, Spillet, som begyndte
mellem Mennesker, slutter mellem Doktriner.
Der er den Mening med denne lille Roman, at
den i en halvt reportageagtig Form vil give en

Række Glimt af Livet i Danmark ind under
Høsten 1942. Men den slukker selv sine Glimt.
Det er altid kedeligt, naar Tendens og Doktrin
tramper Poesien under Fode, men dobbelt
sørgeligt, naar denne Poesi er saa levende og
sprudlende som Mogens Klitgaards. Læs hans
henrivende lille Roman »Ballade paa Nytorv«,
den viser, hvad han kan og hvad han er. Hans
nye Bog anstrænger sig for at dokumentere,
hvad han ikke kan og hvad han aldeles ikke er.

Mogens Klitgaards Bog vil give et Billede
af Danmark i dette Nu. Allan Bock, en
Ingeniør, som debuterede for en halv Snes
Aar siden med en betydelig Digtsamling, men
som ingen siden har hørt noget fra, vil med
sin store Roman »Øen« skildre
Mellemkrigstidens Danmark. Han spejler dette Danmark
i Ærø, en af de herlige sydfynske Øer, og som
en anden Holberg muntrer han sig med
Forholdene i dette Liliput-Danmark i det blaa,
uskyldige Vand. Allan Bock er en morsom
Månd, og hans Roman Aarets sjoveste. Men
han er ikke bare morsom, han har et skarpt
satirisk Blik og rummer Kilder af Sundhed og
Fornuft i sig. Han kritiserer ikke
Mellemkrigstidens Danmark, men han er heller ikke bange
for at vise, at det ikke var Idyl alt sammen.
Han lader gennem en broget Handling de store
Principper mødes i Bogen. Selv staar han
klogeligt udenfor, men man mærker dog, at
han er af baade Henrik Pontoppidans og
Thorkild Gravlunds Slægt. Man kunde kalde hans
Bog reaktionær, hvis ikke meget af det, den
henviser til, er højst aktuelt Materiale i Dagens
Kulturforsvar. Først og fremmest er »Øen«
dog en munter Bog, man morer sig, mens man
læser, men det er dog ej blot til Lyst. Hvis
Teknikken ikke havde svigtet i selve
Konstruktionen, vilde Bogen have været ypperlig. Nu
maa man nøjes med at karakterisere den som
en Roman med ypperlige Sider.

Det samme kan man sige om Mary
Waage-christensens »Fandens Mælkebøtter«. Fru

133

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:26:19 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/blm/1943/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free