Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Hakon Stangerup: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREV FRA
DANMARK
i de nuværende Afspærringstider tvinge sig
frem over de lukkede Landegrænser og bringe
ikke alene et litterært Budskab med sig, men
ogsaa et dansk. Paa en Maade er »Huset med
det grønne Træ« i disse Aars danske Litteratur
det samme som »Rid i Nat!« i den svenske.
7
Jeg har i dette Brev skrevet om Lyrik, Essay
og Roman — er der flere litterære Genrer
(bortset fra Dramaet, som kun i uegentlig
Forstand er en litterær Foreteelse)? Ja: der er
Karen Blixen, en Genre for sig, en Litteratur
i Litteraturen. Hendes nye Bog
»Vintereventyr« indeholder elleve fantastiske Fortællinger.
De er alle fortryllende, selv om de ikke er lige
fortryllende. De udmærker sig uden Undtagelse
ved en fast knyttet Handling, en sikker Pointe
og en stigende Komposition. De er først og
fremmest gode Historier. Den primitive Læser
vil følge dem med Spænding paa Grund af alt
det, der foregaar i dem. Men de er dernæst
gennemskrevne og stilistisk beregnede, en
Nydelse for den kræsne Læser. Og endelig er
de bag deres Handling og gennem deres Stil
bevægede af de store Kræfter. De handler om
mange farverige Ting paa Overfladen, men til
syvende og sidst handler de om Kærligheden,
Ensomheden, Kunsten og Døden, det er de fire
Kræfter, som bevæger Karen Blixens Verden.
Det røde Element, det graa, det blaa og det
sorte. Det er Grundfarverne i hendes Billeder,
blandede og blegede, naar de brydes i Daglig-
livets Overflade, men altid med Forbindelse
tilbage til Oprindelsen. Man begynder med at
se de bløde og flakkende Kulører, som er
Hverdagslivets og Handlingens, for til sidst at
fornemme den rene Farve igennem alt. Det er
denne Evne til at lade de store udslaggivende
Principper træde frem i Støvets Verden, som
er det patetiske hos denne tilsyneladende saa
kapriciøse og kokette Forfatterinde.
»Vintereventyr« ligner mange gamle Bøger,
men ingen moderne. Den er ikke derfor selv
gammeldags, tværtimod er den smerteligt
moderne, saa vidt som de evige Kræfter ogsaa
er Øjeblikkets. »Vintereventyr« er tidløs som
al stor Kunst og ønsker bevidst at fremhæve
Kunstens Evighed ved at optræde i Pastichens
noble, gamle Dragter. Men der er ingen Fare
for, at den derfor skal virke fjern eller ufarlig.
Det er en Bog, der slaar sin Fortryllelse som
en Ring om Læseren og ikke slipper ham, før
den har velsignet ham med sin bitre Klogskab,
sin vemodige, men vidunderlige Kærlighed og
med sin Bekendelse om Kunsten og
Ensomheden, om Kaldet og det, det koster at være
en Kaldet, en Udvalgt.
Karen Blixen er den Kaldede i en Bogsæson,
der ellers hovedsageligt præges af Energi og
Vilje. Hun er derfor Poesiens Muse i en
mandig Arbejdsomheds Rækker, maaske ikke den
mest karakteristiske Slutningsvignet netop paa
dette specielle Bogaar — til Gengæld en
Repræsentant for den Poesi, som ikke er et
Bogaars-Fænomen, men et Evighedens.
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
