Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli-aug. N:r 6 - Bokrecensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOKRECENSIONER
paa sig, og Ungdomsbøgernes eksotiske Verden
blev afløst af Skildringer fra det gamle Kongens
København, som ingen kender bedre end Rung
— opvokset som han er i Byen indenfor
Voldene. Det er et saare begrænset København,
som er Rungs Domæne — det strækker sig fra
det gamle Bredgadekvarter til Raadhuspladsen,
men rummer saadanne Lokaliteter som
Domhuset og de nærliggende Gader, Assistentshuset
og Nyhavn — men det kender han som ingen
anden, og det har han benyttet som Baggrund
for sine Københavnerromaner og Noveller, lige
fra »Paradisfuglen«, der udkom under forrige
Krig, til »Fra min Klunketid«, hans højst
underholdende Memoirer fra sidste Aar.
Ligesom Rungs Emnevalg blev et andet,
saaledes ogsaa hans Stil og Indstilling til
Tilværelsen. Ganske vist kan Aandsaristokraten
Otto Rung næppe betegnes som Demokrat, men
den skarpe, næsten dissekerende, Analyse og
Udleveren af Personerne i Ungdomsromanerne
har veget Pladsen for menneskelig Forstaaelse
og humorfyldt Medleven med de Samfundets
Stedbørn, han har iagttaget bag
Kriminalkammerets Skranke og skildret i Romanerne, og
særlig i Novellerne. Det kan ikke bestrides, at
Rung er en fængslende Romanforfatter, men
den helt fuldendte Roman er det ikke lykkedes
ham at skrive — maaske naar man lige
undtager »Paradisfuglen«. Han er altfor urolig en
Aand, altfor mange Sidemotiver dukker op, til
at han kan holde Handlingens Traade fast i sin
Haand, hvorfor da ogsaa Partier af Romanerne
interesserer mere end Helheden. Nej, det er
i Novellen, eller short-storyen, at Rung viser
sit Mesterskab som Fortæller. Her, hvor han
bliver tvunget til at koncentrere sig og stramme
Handlingen, til Pointen fyres af, kommer alle
hans bedste Fortælleregenskaber til deres Ret:
hans rige Opfindsomhed, hans spillende Vid
og Lune, hans drastiske, ja barokke Humor og
særprægede Sprog. Det er et broget Galleri af
Samfundets Stedbørn: Tyve, Alfonser, Betlere,
smaa og store Bedragere, sære og snurrige
havarerede Eksistenser, som passerer Revy for
os i disse Noveller.
I Anledning af hans 70aars Fødselsdag har
Gyldendal udgivet Perlerne i denne Produktion,
der spænder over hele Registret i hans
Forfatterskab, lige fra den iskolde, cyniske »Blind
Passager« til den uforlignelige, typisk danske
»Dorthe Vantmagers Seng«.
I det store Orkester, der stemte i ved dette
Aarhundredes Begyndelse, vilde det være følt
som et Savn, hvis Rungs Stemme ikke havde
været med. David Grünbaum
Två norrmän
Philip Houm: Fredrik Paasche. Verdandis
småskrifter n:r 466. Bonniers
1944. 1:50.
Johan Borgen: Nordahl Grieg. Verdandis
småskrifter n:r 468. Bonniers
1944. 1: 50.
Ju mörkare fonden, desto tydligare de
ljusgestalter som avtecknar sig mot den. Fredrik
Paasche var en sådan ljusgestalt, född under en
lycklig stjärna. Hans väsen var generositet: hela
hans liv och gärning vittnar till fyllest därom.
"Nordmann og verdensborger" kallar honom
Philip Houm i sin vackra, av sympati och
inlevelse burna minnesskrift. Ja, norrman var han
i högsta grad — och världsmedborgare var han
också, i Nansens anda. När han dog i exilen
i Sverige skrev någon tidning: "Fredrik Paasche
har stupat." Med rätta kunde man i det sam-
manhanget ta till det verb som betecknar en
stridsmans död, ty hela hans verksamhet i
Sverige var en kamp för Norges rättvisa sak.
Han var outtröttlig i denna kamp, både i Norge
och alltsedan han en dag som flykting kom över
gränsen till Sverige: "Sine våpen smidde han
selv med sitt kloke sinn, sin brennende tro og
sitt varme hjerte. Hva han har gjort for Norges
sak i disse årene, har satt det norske folk i dyp
takknemlighetsgjeld til ham."
Philip Houms skrift formar sig inte bara till
en hyllning till frihetskämpen Fredrik Paasche,
den är en granskning av Paasches gärning
som forskare och folkbildningsman. Forskaren
Paasches kunskapsområde var framför allt
brytningstiden mellan kristendom och hedendom på
Island och i Norge. Philip Houm framhåller,
hur den tiden, så svår att belysa med
forskningens lykta, stiger levande fram i sådana
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
