Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Brev från Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
Børne- og Ungpigebøger, og denne
Virksom-hed har vistnok influeret paa hendes Stil og
vænnet hen de til at fortælle lige ud ad
Lande-vejen. Hendes Romaner har hidtil været meget
subjektive, nærmest maskerede Bekendelser,
men henides nye Roman, »Dømt til
Undergångs er långt mere objektiv og er forøvrigt
af en enstemmig Kritik blevet karakteriseretsom
hendes hidtil bedste Bog. Den skildrer en
homo-seksuel Manids sjælelige Udvikling, hans
Puber-tetsaar og lians Ungdom, indtil han som et
sørgeligt Menneskevrag dør i en Snedrive efter
at have taget for månge So ve piller (hans
Død er det en,este i Bogen, der virker lidt
konstrueret). Hans erotiske Ejendommelighed
er beskrevet med fuldkommen Aabenhed og
uden mindste Antydning af Spekulation i det
»pikante«, en möderne, fordömsfri Indstiling
överför Emnet, som ikke er altfor almindelig i
dansk Litteratur. Skildringen af Hovedpersonens
Følelser og Reaktioner virker overbevisende
sandfærdig, men højest i sin psykologiske
Af-sløringskunst naar Ellen Duurloo i de Afsnit
af Bogen, hvor hun retter Søgelyset mod
Hovedpersonens patologiske Løgnagtighed, en moralsk
Defekt, han selv betragter som en Art
Følge-sygdom. Han lyver i Begyndeisen mest for at
skjule sin erotiske Egenart, men den ene Løgn
avler den næste, ag til sidst lyver han for
Løgnens Skyld, Løgnen bliver hans egentlige
Element, hans anden Natur. Efter et Ophold
i Østen, hvor han har oplevet en stakket
Illusion af Lykken, vender han ynkelig hjem og
udvikler sig til en tarvelig Plattensiager og
Ægteskabssvindler, idet han udnytter sin
farlige Evne til at bedaare en vis moderlig og
beskyttende Kvindetype.
»Dømt til Undergang« er med sit länge og
ubønhørlige decrescendo en dødsenstrist Bog,
men den fængsler uafbrudt baade ved den
præcise Beskrivelse af de skiftende Milieuer,
Hovedpersonen lever i, og ved den overraskende
psykologiske Vidén, Forfatterinden lægger for
Dagen. Ellen Duurloo døminer ikke; hun nøjes,
ligesom Naturalisterne i sin Tid, med at
dis-sekere og er for Resten aldeles fordomsfri i sit
Syn paa Menneskene. Hun overlader Dommen
til dem, der anser sig for rene nok til at kaste
den første Sten.
Vore mandlige Forfattere har — naar de da
ikke skrev Sabotørromaner — holdt sig
be-skedent i Baggrunden. En Række af vore
betyde-ligste Forfattere, Jacob Paludan, H. C.
Bränner, Aage Dons og månge flere, har ikke ladet
høre fra sig, hvad Grunden til deres Tavshed
saa enid er. Andre har roligt og sindigt bygget
videre paa større Romanværker, der var
paa-begyndt for Aar tilbage, tilsyneladende uden at
lade sig paavirke af de store Begivenheder uden
for deres Vinduer. Det gælder f. Eks. Hiläiar
Wulff, som i tre Romaner har skildret en ung
Sømands Levnet, fra han begyndte sin
mari-time Karrière som Messedreng paa Damperen
»Brasilia«, til han rau i den sidste Roman,
»Arbejdets Sang«, tager sin Styrmandseksamen.
Wulff er en dygtig og redelig Skildrer af Livet
til Søs og af Livet i Havneknejperne, men saa
snart han vover sig længere op paa
Landjorden, sætter han en Del af sit Særpræg over
Styr og glider ind i de sociale Forfatteres store
graa Hær.
Ogsaa Michael Tejns nye Roman, »Støvet
kan bawe -—«, er tredje Bind af en større
Romansuite, hvis grundlæggende Idé klarest
kom til Udtryk i Titelen paa den forrige Del,
som udkom i 1944, »Der skal være Oprør«.
Det Værk, Michael Tejn er ved at bygge op, er
et möderne Epos om »Sønnernes aabne Oprør
mod Fædrenes Blindihed«, og i denne
Formulering af Værkets Hovedtema er det jo tydeligt
nok angivet, hvor Forfatteren selv staar med
sin Sympati. Det er da heller ikke hans Mening,
at der skal herske den mindste Tvivl i saa
Hen-seende, tværtimod. Michael Tejn understieger
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
