Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mars. N:r 3 - Bokrecensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOKRECENSIONER
Geo. Hammar, som iøvrigt følger Ollén, har
på dette punkt reserveret sig. Han har forstået,
at det ondes problem er det centrale i Kaj
Munks digtning.
Det afgørende spørgsmål for Kaj Munk, når
han i virkeligheden mødte den viljestærke
personlighed, var dette: er han med eller mod
Gud? Så længe det var ham muligt, fastholdt
han ligesom månge andre troen på, at
Musso-lini og Hitler kun havde til hensigt at skabe
orden i deres eget land, og at de grusomheder,
der blev begået, skyldtes lavere instanser. Helt
misvisende er det derför, når Geo. Hammar
skriver, at han under Abessinienkrigen optrådte
»ganska huvudlöst som Mussolinis
vapendra-gare«. (Gunnar Ollén er endnu skarpere i sin
bog.) Der tænkes med disse ord på dramaet
»Sejren« og to avisartikler fra 1935, optrykt
i »Himmel og Jord« 1938. En opmærksom
læser af de to avisartikler må dog indrømme,
at hensigten med dem er at stemple de
neutrales förargelse over Abessinienkrigen som
hykleri. Retfærdighed må jo være idealet for
tilhængerne af folkeforbundet, siger Kaj Munk.
»Lad dem saa sætte Livet ind for deres
Retfærdighed, som Mussolini gør det for sit
Italien.« Vi må nu, 10 år efter, erkende, at Kaj
Munk på dette punkt havde ret. Han har i ord
og handling vist os, at man vinder livet ved at
sætte livet ind. Tendensen i »Sejren« er ikke
at undskylde Mussolini, men at vise, at netop
da han udadtil syntes stærk, var han svag.
Også han lider nederlag i sin død.
Allersvagest er måske Geo. Hammars omtale
af det erotiske problem. Han tager her parti
for de personer i dramaerne, han mener
for-urettede, imod dem, han opfatter som digterens
talerør. Han er forarget over Kaj Munks
dristige skildring af elskovsdriften, men viger
selv ikke tilbage for at gøre sine læsere bekendt
med de pikante enkeltheder, han finder
for-argelige. Han synes slet ikke at anerkende en
kristen digters ret til at stille problemet om
kærlighed og ægteskab op i hele dets skarphed.
Det dristige i Kaj Munks syn på dette
problem, er jo, at han både opfatter elskovsdriften
og ægteskabet som noget guddommeligt. En
konflikt mellem dem er derför strengt taget
uløselig. Og når den store kærlighed ikke kan
leve inden for ægteskabet, må den leve »uden
for Ordning«, som det hedder i en prædiken.
Udtrykket er uheldigt, da det er tvetydigt. Men
man kan ikke af Kaj Munks dramaer udlede
den moral, at et sexuelt samliv uden for
ægteskab i noget tilfælde skulde være tilladt. Den
eneste løsning, han der godkender, er
for-sagelsen. Det føles hårdt og er i »Egelykke«
til skade for dramaets virkning, fordi der
derved lægges en meget tung byrde på den
elskende kvinde. Men der er for Kaj Munk
ingen vej uden om. Hans sognebørn har heller
ikke kunnet förstå hans prædiken på anden
måde.
Geo. Hammar benægter, at Kaj Munks
digtning er kristeligt opbyggelig, men anerkender
den som centralt religiøs dramatik. Den
dramatiske kunst vil imidlertid ikke være opbyggelig
i samme forstand som en prædiken; den vil
»rense sjælen« ved at give de menneskelige
tanker og følelser frit løb og føre de sjælelige
konflikter til en løsning. Af denne løsning
af-hænger det indtryk, dramaet gør, og herpå
beror det, om det kan kaldes kristeligt
op-byggeligt eller ej. Ved at koncentrere sin
under-søgelse herom vilde Geo. Hammar have fået
et helt andet og sikrere billede af Kaj Munks
eget syn på de problemer, som hans digtning
handier om. Trods sine iøjnefaldende brister
vil hans bog dog have haft en mission, hvis
den kunde sætte en debat om disse centrale
problemer i gang her i Sverige.
William Michelsen
Resor och strövtåg
Henning Haslund: Asiatiska strövtåg.
Bonniers 1945. 14:—.
Aage Krarup Nielsen: På kryssning mot Nya
Guinea. Översättning av Staffan Andræ.
Bonniers 1945. 14:—.
Vem har icke hört talas om Henning
Haslund, den danske mongolspecialisten? Eller
kanske det vore riktigare att kalla honom för
mongolpropagandisten? Ty intet folk är enligt
Haslund härligare än stäppens fria söner.
Haslund är entusiast och dramatiker så det förslår
och han älskar sina mongoler. Den saken är klar.
Genom flera reseskildringar och talrika
radioföredrag beledsagade av tjusig mongolmusik är
han icke endast välkänd i sitt hemland Danmark
utan även här. Hans senaste bok är lika
dramatisk som de föregående och man läser den med
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
