Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
BREV FRA DANMARK
Litteraturen kræver en vis Afstånd, ikke i
Rum, men i Tid, for at man kan se de store
Linjer. Ellers gaar det, som naar man betragter
et pointillistisk Maleri paa for nært Hold, eller
en Aviskliché under Lup: alt opløses i Prikker.
Men naar Talen er om de sidste Aars danske
Litteratur, kan man ikke frigøre sig for en
alvorlig Mistanke om, at alt virkelig er Prikker,
og at man om ti eller tyve Aar vil sige: i hine
Aar var der i den danske Litteratur ingen
»Skoler« og ingen Strømninger af afgørende
Betydning. Med Ordet Prikker vil jeg
naturligvis ikke antyde, at de Bøger, der skrives i
Danmark i disse Aar, ligner hinanden »paa en
Prik«, som man siger, men blot, at de staar
mærkeligt isolerede i Forhold til hinanden, og
at de næppe läder sig bedømme paa anden
Maade end som en Række Enkelttilfælde. De
gode Bøger er individuelle Sukces’er, og de
daarlige er individuelle Fiascoer, som kun
For-fätteren (og Forlæggeren) hæfter for.
En udførlig Omtale af denne sidste Kategori
skal Læseren blive forskaanet for, men det
kan ikke forties, at månge danske Forlag i de
senere Aar har vist en alt for stor Liberalitet
överför unge Debutanter, som ikke har
med-bragt anden Bagage end en uhemmet
Skrive-kløe. Aaarsagen hertil er utvivlsomt bristende
kritisk Dømmekraft hos Konsulenterne, parret
med overdreven Ængstelse for at lade en
even-tuel coming man glide fra sig. Det er en farlig
Tendens, fordi de daarlige Bøger trækker det
kulturelie Niveau lige saa meget ned, som de
gode løfter det op. Ingen Forlægger kan
frem-trylle Mesterværker, de kommer af sig selv,
eller de kommer ikke, men Forlæggerne har en
vis moralsk Förpligtelse til at sørge for, at
Bundlinjen ikke bliver trukket for lavt.
Hvad de gode Bøger angaar, da er de talrige
og betydelige nok til at vise, at det trods alt
ikke er saa gält fat med den danske Litteratur,
som visse Sortseere paastaar. Vi har stadig en
Mængde Forfattere, som fortsætter de bedste
Traditioner i dansk Litteratur, vi har navnlig
månge fine Menneskeskildrere, som direkte
eller gennem Mellemled staar i Gæld til J. P.
Jacobsen og Herman Bang; hvad vi savner,
er unge Talenter, der bryder ud og gaar nye
Veje. Den mærkelige Poet Jens August Schade
er den enlige Svale, der ikke gør Sommer, og
der er tilmed lidt for megen Beregning (for
ikke at sige Fidus) i hans Originalitet.
Blandt Efteraarets gode danske Romaner er
ingen skrevet med en sikrere Kunst og et større
formelt Mesterskab end Edith Rödes »Ogsaa
i de andre Huse —«. Forfatterinden har en
stor og broget Produktion bag sig, omfattende
Digte, Romaner, Noveller og Causerier. En
ud-søgt Stilist har hun altid været, men undertiden
har hendes Bøger været præget af en lidt for
virtuosmæssig Elegance, et kosmopolitisk
Raf-finement, som nok kunde virke lidt afsvalende.
De sidste Aar har vist, at hun er i Besiddelse
af en Perfektibilitet, som månge Forfattere
i den modne Ålder maatte misunde hende, og
at det har sig med hendes Talent som med de
4 BLM 1947 i
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
