Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
Vine, der bliver fyldigere for hvert Aar, de
lagres. Månge svenske Læsere mindes sikkert
den fortryllende lille Bog, »De tre smaa Piger«,
der udkom i 1943, og de, der forstod at
værd-sætte dette fine Spind af Ynde, Humor og
Klogskab, kan glæde sig til at stifte
Bekendt-skab med hendes store Roman.
Den skildrer tre Stadier af en Kvindes Liv:
Puberteten, Hjertets Stormvejr og de modne
Aars Afklaring, og hvert af de tre Stadier har
sin egen Tone og sin egen Teknik. I Romanens
første Tredjedel ses Hovedpersonen paa
Bag-grund af det Milieu, hun vokser op i, den fine
Familie, som det er gaaet tilbage for,
Etagehuset i den »forkerte Ende« af Dronningens
Tværgade (en Gade, der fra Bredgades
Patri-cierhuse fører ned til et meget folkeligt
Kvarter), den alt for snakkesalige Moder,
Skole-kammeraterne og den morsomme Familie paa
Kvisten, to musikbegavede Drenge og deres
beundrende Bedstemoder. I disse Kapitler
ud-folder Edith Röde hele sin gratiøse og
underfundige Kunst som Menneskeskildrer; hendes
sproglige Præcision er saa stor, at hun blot
med et Tillægsord kan blæse Liv i et Ansigt,
og paa fire, fem Linjer skildrer hun f. Eks. en
tilfældig Kvinde, som Hovedpersonen strejfer
paa Trappegangen, saa at man synes, man ser
afsløret en sær og tragisk Skæbne.
Det næste Afsnit er formet som en
Brevroman, og Handlingen er henlagt til Paris, som
Edith Röde kender og forstaar bedre end nogen
anden dansk Forfatter. Denne Del udgør paa
en Maade en Roman i Romanen, en dramatisk
tilspidset Konflikt, hvor Hovedpersonen
lige-som Heltinderne i de klassiske franske
Tragedier staar överför Valget mellem den moralske
Pligt og den erotiske Lidenskab. Hun vælger
at følge den Månd, som hun elsker mindst af
de to, men som hun føler sig stærkest forpligtet
överför.
I Romanens sidste Tredjedel er vi ätter paa
hjemlig københavnsk Grund, og i Tid er vi
rykket frem til den anden Verdenskrig.
Hovedpersonen er modnet og afklaret, og hendes
Månd vokser menneskeligt og hærdes i
Karakteren under Indtryk af Krigsbegivenhederne. Da
han til Slut, efter Danmarks Befrielse, vender
hjem fra sit Flygtningeophold i Sverige, aabnes
der et Perspektiv for et rigere og inderligere
Samliv mellem de to Ægtefæller. Denne
sjæle-lige Udvikling er analyseret med en følsom
og diskret psykologisk Kunst, men iøvrigt
ud-mærker Bogens sidste Kapitler sig navnlig ved
det Tids- og Stemningsbillede, de tegner af
Danmark under den tyske Besættelse.
Romanens tredelte Komposition er dens i
kunstnerisk Henseende mest diskutable Punkt;
man kan hævde, at den falder fra hinanden,
men den gør det nu kun i nøjagtig samme
Grad, som ethvert Menneskeliv falder fra
hinanden. Vi ser paa vore Omgivelser og paa os
selv med helt forskellige Øjne i Barndommen,
Ungdommen og de modne Aar, vi er f. Eks.
aldrig mere egocentriske end i
Forelskelses-alderen og aldrig mere paavirkelige og
af-hængige af vore Omgivelser end i
Barndommen og Pubertetsaarene. Edith Röde har vært
saa kvindeligt føjelig at lade Kompositionen
svinge i Takt med Heltindens sjælelige
Udvikling, og hvis det gør Romanen lidt urolig,
gør det den tillige saa meget mere levende.
Et af de Emner, hun akkurat strejfer i sin
Bog, nemlig de danske Flygtninges Ophold
i Sverige, er gjort til Genstand for en mere
indgaaende Behandling i en Række Romaner,
af hvilke den bedste maa siges at være Karen
Aabyes »Vi skal snart hjem —«. Den gør
Indtryk af at være skrevet baade lidt for hurtigt
og lidt for tidligt, inden Forfatterinden endnu
havde faaet Oplevelsen paa tilstrækkelig
Afstånd, men den viser dog hendes Talent fra en
mere fordelagtig Side end den internationalt
flotte Cirkusroman »Jupiter glemmer aldrig«,
som udkom i svensk Oversættelse for et Aars
Tid siden. Det mest fængslende i Bogen er
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
