Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREV FRA DANMARK
skrupler udnytter de blodige Omvæltninger til
at mele sin egen Kage. Han gør store
Forret-ninger ved at opkøbe de forfulgte Adelsslægters
Ejendele og det ranede Kirkegods til
Spot-priser. Hans politiske Overbevisning er
Vejr-hanens, der svinger med de skiftende
Magt-havere, og hans fremtrædende menneskelige
Egenskab er den absolute Brist paa
Civilkou-rage. Ved at vælge denne Snylter og Kujon til
Helt er det lykkedes Forfatteren at give
Revolutionen et overraskende menneskeligt
Perspektiv, det, man paa möderne Dansk vilde kalde
»Værnemageren«s Perspektiv. Det lykkes
Bor-ger Alexandre at slippe gennem Revolutionens
Rædsler med Livet i Behold, men hans
Svaghed for smukke Fruentimmer bringer ham i
Ulykke. I sentimental Erindring om en lyseblaa
Silkekjole, der i hans Ungdom har tændt hans
Hjerte i Brand, giver han Kjoleijs Indehaver,
en Aristokratfrue, Husly i sit Hj em, og med
hende følger en katolsk Præst, som har nægtet
at aflægge Ed paa Konstitutionen. En af
Alex-andres egne Svende angiver ham paa Grund
af et Par bortkomne Støvler, og sammen med
sine to Logerende maa han vandre i Fængsel,
hvorfra han først kommer ud efter at have
skrevet under paa, at al hans Ejendom tilf ålder
Staten.
Denne smaaborgerlige Skæbne udspilles paa
en Baggrund af voldsomme Hændelser, som er
malede med kraftige Penselstrøg i stærke,
livlige Farver. Der er en dramatisk Stigning
i Bogens Komposition, indtil den kulminerer
i en fortættet Skildring af
Septembermyrde-rierne i 1792. Forfatteren bygger paa et solidt
Fundament af historiske Kundskaber, men han
besværes ikke af det, og hvis det endelig skal
være, läder han hellere en lille uskyldig
Ana-kronisme passere, end han opgiver sin
historiske Nærbillede-Teknik.
En anden af de Forfattere, som har
med-virket til at forynge den historiske Roman, er
Martin A. Hansen, der i 1945 vakte betydelig
Opmærksomhed med »Lykkelige Kristoffer«.
en Roman fra Reformationstiden. I
Modsæt-ning till Palle Lauring gav han Genren en
Drej-ning i Retning af det fantastiske, ligesom han
i formel Henseende viste sig som en mere
dristig Eksperimentator. Han har allerede et
broget Forfatterskab bag sig, og han ynder
at gaa nye Veje for hver ny Bog. Denne Gang
har han forladt den historiske Roman til
Fordel for Novellen med Nutidsstof. Under
Fælles-titlen »Tornebusken« har han samlet tre hver
for sig omfangsrige Noveller, som har det
til-fælles, at Forfatteren i dem alle optræder som
den eksperimenterende Analytiker, der
over-lader en eventuel Syntese til Læserens
med-digtende Fantasi. I den første Novelle,
»Paaske-klokken«, tager han en lille dansk Landsby
for sig og opløser den i dens menneskelige
Bestanddele, medens Kirkeklokken ringer
Høj-tiden ind, og Præsten afleverer sin »store«
Prædiken. Den anden Novelle,
»Midsommer-festen«, er baade den længste og den
interes-santeste: den er en Novelle om en Novelle,
omtrent paa samme Maade som André Gides
Les faux-monnayeurs er en Roman om en
Roman; den foregaar i en Forfatters
Bevidst-hed, medens han skriver Novellen
»Midsom-merfesten«, og hvert Øjeblik afbrydes
For-tællingen af Dialoger mellem »Forfatteren« og
»Læserinden«, men i deres Samtale blander
der sig — for yderligere at komplicere Sägen -—
andre og mere mystiske Røster saasom »en syg
Gud« og ... »Fatalisten Jacques« fra Diderots
Roman. Det, der drøftes i disse indskudte
Sam-taler, er Forfatterens intellektuelle og
kunst-neriske Overvejelser under Udarbejdelsen af
den langsomt fremadskridende
»Midsommer-fest«, og for at Læseren ikke skal tro, at nu har
han Martin A. Hansen i sit Net, og at nu kan
han sætte ham paa Knappenaal som et andet
Insekt, er Dialogen en uopløselig Blanding af
Älvor og Ironi. Den sidste Novelle,
»Septem-bertaagen«, er holdt i en dunkel og suggestiv
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
