Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April. N:r 4 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
BREV FRA DANMARK
Den unge franske Kritiker Claude Mauriac,
som er en Søn af den store Mauriac, har for
nylig i en Tidsskriftartikel slaaet til Lyd for,
at Kritikere og Litteraturhistorikere i større
Omfång end tidligere skulde betj ene sig af
Citater for ligesom at lægge Kortene paa
Bordet og godvilligt røbe, hvorfra deres Vidén
stämmer. Han mener, at den méthode de
re-coupement —- den »Klippe ud-Metode« — han
foreslaar, vil fremme den videnskabelige
Rede-lighed og maaske forskaane de kritiske
Skribenter for den hybris, der bestaar i at tillægge
sig selv større Originalitet, end man faktisk har.
Hans Ræsonnement forekommer rigtignok
noget naivt, og vilde utvivlsomt være mere
gyldigt, dersom Menneskene var omtrent saa
gode, som de burde være. Man kan som
be-kendt citere baade paa den ene og paa den
anden Maade, baade loyalt og illoyalt, og der
er f. Eks. ikke Grænser for, hvad man kan
bevise ved Hjælp af Bibelcitater. Naar Claude
Mauriac fremhæver den Beskedenhed, som en
flittig Brug af Citater efter hans Mening vidner
om, kan man vanskeligt undgaa at mindes
visse Bøger, man har læst, hvori Citaternes
Hærskarer ikke tjener noget andet Formaal
end at gøre Reklame for Forfatterens
Belæst-hed.
Sägen kan altsaa ses fra flere Sider, og naar
man læser den danske Kritiker Hakon
Stange-RUPs store Tobinds-Værk »Kulturkampen«,
hvori der gennemsnitlig er tre eller fire Citater
paa hver Side, er man ikke meget tilbøjelig
til at give den unge Franskmand Medhold;
hvor månge Fortrin Værket end maatte have,
saa føler man sig ikke fristet til at prise
Dr. Stangerup hverken for Beskedenhed eller
for kritisk Objektivitet.
I en Anmeldelse af »Kulturkampen«
paa-viste Kritikeren Harald Engberg, at Hakon
Stangerup i et enkelt Tilfælde er kommet for
Skade at forvanske et af Bogens månge Citater
ved en ikke markeret Udeladelse af nogle Ord.
Dette faar nu være, hvad det vil; det kunde
jo skyldes en Skrivefejl eller et andet
hænde-ligt Uheld, men værre er det, at Dr. Stangerup
baade ved Hjælp af sine Citater og ved sin
egen Historieskrivning giver et saa fortegnet
Billede af nogle af »Kulturkampen«s
Hoved-personer, at Bogen nødvendigvis maatte
frem-kalde en skarp Protest.
Emnet for hans aandshistoriske Kæmpeværk
er de kulturpolitiske Brydninger i Danmark
i Aarene fra 1872 til 1883, en Kamp paa Livet
løs mellem tre forskellige Kulturopfattelser,
repræsenteret af henholdsvis de
Nationallibe-rale, Grundtvigianerne og Brandesianerne. Da
Kampen begyndte, var de Nationalliberale
praktisk talt eneraadende, de ikke blot
rege-rede Landet, men de gav ogsaa Tonen an
paa alle kulturelle Omraader og beherskede
Opinionen gennem de to eneste Dagblade,
man regnede med i København, Carl Plougs
»Fædrelandet« og Billes (senere Vilh.Topsøes)
»Dagbladet«. De levede højt paa
Kulturtradi-tionerne fra J. L. Heibergs Tid, de var fana-
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
