- Project Runeberg -  Bonniers litterära magasin / Årgång XVI. 1947 /
334

(1932-1999)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April. N:r 4 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CARL JOHAN ELMQUIST

theologica«, og det er et Forsvar for Rubows
Oversættelse »i gammel Stil« af Første
Mosebog (udgivet 1943), men det er samtidig en
Opvisning af denne Blanding af lærd Disput
og gaminagtig Kaadhed, som er saa
karakteristisk for Rubow, naar han er i det Hjørne,
og som minder om den berømte Scene i
Boi-leaus »Lutrin«, hvor Prælaterne kyler Bøger
i Hovedet paa hinanden. Det er dog tilladt
fremfor denne løsslupne Professor Rubow at
foretrække den fine litterære Portrætkunstner
af samme Navn.

Ogsaa den afdøde Dramatiker Henri
Na-thansen var en Portrætkunstner, men af en
anden Art, mere impressionistisk og
benyt-tende sig af en flittigt fremelsket sproglig
Virtuositet, hvis hyppigste Virkemiddel var
den dristige og suggestive Sammenligning.
Hans posthumt udgivne Essay »Johannes
Poul-sen« er et energisk gennemført Forsøg paa
med Ord at indfange og fastholde den længst
afdøde, men stadig savnede Skuespillers
Ud-førelse af en bestemt Rolle, nemlig Jacob Levin
i Nathansens eget jødiske Hverdagsdrama
»Indenfor Murene«. Men Nathansen har villet
mere end det: han har villet give et
Dobbelt-portræt af Johannes Poulsen privat og
Johannes Poulsen paa Scenen, men saaledes, at disse
to Billeder, skønt forskellige, gik op i en højere
Enhed. Fremgangsmaaden (eller Fiktionen) er
den, at Henri Nathansen en Aften, da »Indenfor
Murene« staar paa Plakaten, opsøger Johannes
Poulsen i hans Garderobe paa Det kgl. Teater,
medens han maskerer sig som Jacob Levin,
følger Opførelsen af Skuespillet fra Kulissen
og i Mellemakterne vender tilbage til
Skue-spillergarderoben, hvor Johannes Poulsen läder
Munden løbe i et uafbrudt prestissimo og
ud-vikler sit Syri paa Teatrets Kunst og alle andre
Kunster og paa sig selv. Skuespillerens private
Monologer i Garderoben og hans Spil paa
Scenen er flettet ind mellem hinanden i
impressionistisk Gengivelse.

Bedst er Skildringen af det sceniske Spil
lykkedes; de, der har set Johannes Poulsen
i Rollen, vil naar som helst kunne aktualisere
det Indtryk, de bevarer i Erindringen, ved
Hjælp af dette uhyre skarpt sansede og
præ-cist tegnede Portræt i Aktion, og der er
noget ganske rørende i den selvforglemmende
Maade, hvorpaa Dramatikeren giver
Skuespil-leren næsten hele Æren for Rollen. Billedet
af Johannes Poulsen udenfor Scenen virker
derimod for chargeret, og det kommer vistnok
af, at Henri Nathansen noget voldeligt har
sammenfattet en lang Række Samtaler med
Skuespilleren til en enkelt Aftens af Spillet
afbrudte Monologer. Derved kommer Johannes
Poulsen til at virke som en tøjlesløs
Snakke-maskine, en af kronisk Munddiarré angrebet
Patient, hvad de, der kendte ham, har bevidnet
at han ikke var. Men hans Udtalelser er
inte-ressante nok, for saa vidt som de giver et
lige-frem mønstergyldigt Udtryk for en bestemt
Type af Skuespillere, den »varme« modsat den
reflekterede, som Diderot priste i sit Paradoxe
sur le comédien. Johannes Poulsen kunde kun
spille Roller, som han kunde »gaa op i« med
baade Sjæl og Krop, og han har selv angivet
baade sine Fortrin og sin Begrænsning i de
Ord, Henri Nathansen läder ham sige et Sted
i Bogen: »Sindsbevægelse og Legemsbevægelse,
det er noget for mig, de hører sammen som
Sjæl og Krop. Derför er jeg ogsaa bedst, naar
jeg kan faa Lov at røre paa mig. Først saa er
det Teater, rigtigt Teater, Drama, Lidenskab,
Himmel og Helvede i ét — Blodet i Brand, det
er Sägen, ikke alt det lunkne Spildevand. Alt
bunder i Temperament.« Hos Skuespillere af
denne Type er der gerne en långt større
kunst-nerisk Afstånd mellem deres Succes’er og deres
Fiasco’er end hos den reflekterede Type. De
sejrer helt eller slet ikke.

En Gennemgang af den nyeste danske
Kulturlitteratur vilde være højst mangelfuld uden
en Omtale af en ganske lille, men særdeles

334

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:58:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blm/1947/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free