Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April. N:r 4 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREV FRA DANMARK
indholdsrig kritisk Studie, »Kjeld Abelk,
for-fattet af vor betydeligste Teaterkritiker, Dr.
Frederik Schyberg. Bogens Indhold er en
Tale, som Schyberg holdt i
Studenterfor-eningen i Anledning af Kjeld Abells
Ud-nævnelse til Studenternes Æreskunstner 1946.
Tilskyndelsen til denne kritiske Studie er altsaa
kommet til ham udefra, men den har ikke
truffet ham uforberedt, eftersom Dr. Schyberg
i Aarenes Løb har anmeldt vistnok alle Kjeld
Abells Skuespil og gennem sine Anmeldelser
medvirket til den Forstaaelse, den
Modtagelig-hed, Abells Förnyelse af dansk Dramatik har
mødt hos en stor Del af det danske
Teater-publikum. Kritikeren har i dette Tilfælde
virke-lig været det vigtige Mellemled mellem
Dig-teren og Publikum, som det er en af hans
Op-gaver at være.
Dr. Schyberg ejer en sjælden Evne til paa
en autoritativ Maade at placere en Kunstner
— det være sig en Skuespiller eller en Digter —
ved Hjælp af en lapidarisk Formel, et
kon-centreret Udtryk, men dog rummeligt nok til
at omspænde en menneskelig Individualitet.
Hans Resumé af Forholdet mellem Kaj Munk
og Kjeld Abell som Fornyere af dansk
Dramatik har saaledes Karakteren af noget definitivt
og uimodsigeligt. Den kunde hverken være
kortere eller bedre:
»I vor nyeste dramatiske Digtning har Kaj Munk
og Kjeld Abell været de store Modsætninger, de størst
tænkelige Modsætninger, som Kunstnere og
Personligheder. De havde begge deres væsentlige Funktion ved
Förnyelsen af vort Teater, der var stivnet i
pseudo-naturalistisk Stuedramatik. Og de supplerede
hin-anden. Kaj Munk spændte og strammede med
glø-dende Lidenskab det dramatiske Indhold. Kjeld Abell
opløste med legende Gratie den konventionelle Form.
Kaj Munk specialiserede sig i Dramaet og
Handlings-teatret, det lidenskabelige Teater. Kjeld Abell i det
verbale og maleriske, det legende Teater. Men begge
har de scenisk digtet over Tidens central este Kriser
og mest afgørende Temaer. Kaj Munk over
Magt-mennesket, Førermennesket, dets Katastrofer og
slutte-lige Nederlag. Kjeld Abell over det almindelige, det
anonyme Menneskes, Menigmands, Gennembrud,
Op-rør og sejrende Heroisme.«
Det er mod denne sammenfattende
Karakteristik, Dr. Schyberg stiler hen i sin
Gennem-gang af Kjeld Abells sceniske Værker lige fra
hans Debut i 1934 med Balletten »Enken i
Spejlet« til hans Skuespil om
Modstands-bevægelsen, »Silkeborg«, som sidste Efteraar
fejrede saa store Triumfer paa Det nye Teater
i København og paa Dramaten i Stockholm.
Om Kjeld Abells højst originale Stil, der er
nogenlunde den samme i alle hans Skuespil og
i alle Rollerne uanset deres individuelle
Karakter, har Schyberg den rammende Bemærkning,
at han ofte siger enkle Ting med forfærdelig
månge Snørkler. »Denne Klunketidsforagter er
en hemmelig Elsker af Klunker, Krummelurer
og Kruseduller. Foruden Poesiens blaa Blomst
kunde han have et Konditorkunstværk af et
Kransekageoverflødighedshorn i sit digteriske
Ridderskjold.« Og han giver en særdeles fin
Analyse af den specielle abell’ske Stil, som
spænder fra det burleske og groteske til »det
rene og stemningsrige poetiske Indfald og
Ud-tryk«.
De Studenter, der har hørt Dr. Schybergs
Tale, og de Læsere, der har læst Talen i
Bogform, kan sige med H. C. Andersen, at »nu
vide vi mere, end vi før vidste«. Naar jeg før
bemærkede, at en Udsigt over vor nyeste
Kulturlitteratur vilde være ufuldkommen uden en
Omtale af Bogen om Kjeld Abell, være det ikke
dermed sagt, at Emnet nu er udtømmende
be-handlet, presset til sidste Draabe. Der er endnu
en Del Bøger, som i og for sig var Omtale
værd, men selv i et lille kræsent Udvalg maatte
Dr. Schybergs Bog med som et Vidnesbyrd
om, at danske Kulturskribenter ikke
udeluk-kende dyrker Emner fra svundne Tider, men
at de ogsaa, naar Lejligheden byder sig til,
griber Aktualiteten i Flugten og bidrager til
en dybere og rigere Forstaaelse af vor egen
Tid og dens kunstneriske Udtryk.
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
