Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Carl Johan Elmquist: Efter en blakket Bogsæson. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTER EN BLAKKET BOGSÆSON
vilde blive den mest trøstesløse i månge Aar,
en trist Kavalkade af halve Talenter og mere
eller mindre ferme Underholdningsfabrikanter,
men i den elvte Time — d. v. s. i de sidste
tre—fire Uger før Jul — skete der en glædelig
Kursændring: gode Bøger dukkede op paa
Boghandlerdiskene og tog dristigt
Konkur-rencen op med de spraglede Omslag, og nu,
da Bogfloden er stilnet af for denne Gang,
viser det sig, at de lødige Bøgers Antal trods
alt er stort nok til, at man kan holde Mønstring
over dem og lade de mindre værdifulde Ting
ude af Betragtning.
Et af de betydeligste Arbejder indenfor
Aarets danske Prosa udkom først midt i
December, tilmed som et halvt privat Tryk
— som Julebog fra en af Københavns største
Boglader — og kun nogle faa hundrede
Eksem-plarer kom i Handelen. Det var en Novelle,
» Ångst« (Boghallen, 20: —), af H. C.
Bränner, en Novelle, hvori han med en forunderlig
visionær Kunst fremstiller en Angstpsykose
med dens drømmeagtigt konturløse
Sammen-blanding af virkelige Sanseindtryk og
Hallucinationer. Hovedpersonen — Novellens Jeg —
er en Forfatter, som i Besættelsesaarene skriver
paa et stort tænkt filosofisk Frihedsdrama,
men kører uhjælpeligt fast, fordi
Virkelig-heden uden om ham, Utrygheden,
Forfølgel-serne, Mordene, presser Marven ud af hans
Ord, gør dem impotente. Men nogen
Handlingens Månd er han ikke, han kan ikke være
med i Frihedskampen, for han er bange, og
han sidder tilbage med sine tomme Ord og sin
meningsløse Ensomhed. Saa er det, at den
store Ångst kommer over ham, som en Kæmpes
Skygge, og tvinger ham ud i en
søvngænger-agtig Vandring gennem den mørke By, hvis
Dunkelhed kun brydes af foruroligende
Auto-mobillygters skarpe, flakkende Skær. Det er,
som om Bränner har skrevet disse Sider med
sin Underbevidsthed, hentet dem op fra den
Skakt i Sjælen, hvor en ond Tids Oplevelser
ligger gemt som en farlig og giftig Essens.
Kun han selv kender — muligvis — de dulgte
Traade, som forbinder ham med Novellens
MARTIN A. HANSEN
Hovedperson, men maaske ligger der i dennes
Følelse af Ordenes Impotens Antydningen af
en Förklaring paa H. C. Bränners länge
Tavs-hed. Maaske er det Krigsaarenes knugende
Realitet, der har faaet ham til at tvivle paa
Fiktionens Berettigelse, men der kan paa den
anden Side ogsaa tænkes en rent kunstnerisk
Aarsag til den länge Pause i hans
Forfatter-skab. Han er en Forfatter, som er naaet saa
højt, han overhovedet kunde naa, indenfor sit
særlige »Felt«, den psykologisk realistiske
Novelle. Men selve det Mesterskab, han har
opnaaet, kan have virket som en Barriere, der
hindrede ham i at komme videre, hvis han da
ikke vilde risikere at gentage sig selv. Han
har da maattet søge nye Veje, og maaske er
Novellen »Ångst« hans første Skridt imod en
ny og endnu mere dybtborende psykologisk
Kunst.
Holder denne Förklaring Stik, ligner
Bränner i saa Henseende den anden store
Novelle-kunstner blandt vore yngre Forfattere, Martin
A. Hansen, som undertiden borer saa dybt, at
han er ved at miste Kontakten med selv sine
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
