Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Carl Johan Elmquist: Patient i bedring. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
AAGE DONS
hentet ukritisk fra de amerikanske
best-seller-lister.
Blandt lyspunkterne må først og fremmest
noteres, at nogle af vore talentfulde forfattere
såsom Aage Dons, Aase Hansen og Peter
Freuchen i årets løb har udgivet deres hidtil
bedste romaner. Dertil kommer, at lyriken er
rigere repræsenteret end i de foregående år,
med digtere som Ole Sarvig, Frank Jæger, Ove
Abildgaard og Ole Wivel i spidsen for den
unge generation, og endelig, at
kulturlitteraturen igen i år hævder sig smukt.
Det er denne gang muligt at sammensætte
en litterær efterårsbuket, alene bestående af
gode og lødige bøger, som man med den bedste
samvittighed kan anbefale svenske læsere, der
ønsker at følge med i den danske litteratur.
Buketten kunne nemt være blevet større end
den, der her skal bindes, men det er godt at
have råd til at være kræsen!
Den danske roman, som i det forløbne år
har fået den største og mest velfortjente
anerkendelse, er Aage Dons’ »Frosten paa
Ruderne« (Nyt Nordisk Forlag, 12.50). Dens
indhold er så rigt, og dens handling så
kompliceret, at det næsten ikke er muligt at give
læseren en blot nogenlunde dækkende
forestilling om den. Lad mig begynde med at sige,
at dens handling udspilles i vore dages
Stockholm — vistnok 1947 — men med en række
afstikkere i tid og i rum: til København, Berlin
og Polen og til den første verdenskrig og
mellemkrigsårene. Dons er en ypperlig
milieuskildrer, der er noget hjemløst, noget »De
uden fædreland« i hans dybeste natur, som
gør, at han let assimilerer sig i fremmedartede
milieuer, hans Stockholm og hans Polen virker
så intimt oplevede, at ingen dansk forfatter
kunne gøre ham det efter. Men dette er dog
stadig kun romanens udenværker; dens kerne
er menneskeskildringen, den intuitive
indlevelse i en række meget sammensatte, ofte
morbide personer, hvis skæbner kunstfærdigt
slynges sammen i handlingens løb. Bogen har
to mandlige og én kvindelig hovedperson
foruden et rigt galleri af bipersoner.
En ung emigrant — mere fædrelandsløs end
nogen af Herman Bangs personer — er
sammen med sin moder havnet i efterkrigstidens
Stockholm, emigranternes forjættede by,
staden, som flyder med mælk og honning; de har
slået sig ned i et billigt pensionat, og den unge
månd har påtaget sig en noget ydmygende
stilling som opvasker i et restaurantkøkken.
Emigranttilværelsen med dens rodløshed og
de stadige modsætninger mellem forfængelige
ønskedrømme og trivielle skuffelser er
uforglemmeligt skildret med den unge månd og
hans moder som medier. Konflikten begynder,
da moderens tidligere månd, en ældre dansk
romanforfatter, hvis sjæl er garvet af mange
bitre nederlag, kommer til Stockholm, hidkaldt
af et svensk filmselskab, som vil filmatisere en
af hans romaner. I et sidetema skildrer Aage
Dons med virkelig ætsende ironi den næsten
lammende oplevelse, det er for forfatteren at
se det værk, som engang var hans kød og
blod, blive maltrakteret indtil ukendelighed
af filmens professionals. (Dons har åbenbart
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
