Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Mormonismens Oprindelse - Det trækker op til Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hørt deres Bønner og vil modtage deres Offer, og det
er min Vilje, at de skulde bringes saa langt for at
prøve deres Tro.“ — Josef Smiths Gud er
forunderlig selvmodsigende eller rettere, han driver en
rædsom Spas med de stakkels vildledte. Med et Strøg
udsletter Smith den seiersvulmende „Aabenbarings“
Forjættelser, idet han faar de forblindede til at tro, at
Aarsagen til, at det var gaaet galt, var deres Synd, samt
det, at de ikke havde mødt op mandstærke nok.
Hvilken skjærende Modsætning til den bibelske Fortælling
om „Herrens Sværd og Gideons“!
Men denne lavede „Herrens Befaling“ ud af Smiths
Hjerne: „I skal hævne mig paa mine Fiender“, har
havt sin Virkning i Mormonkirken. Derfra stammer
de lynende Forbandelser over „Hedningerne“, d. e. de
kristne, som Tabernaklet har saa tidt gjenlydt af,
deraf kommer Forfølgelsen mod de frafaldne. Dog
naar „Herrens Kampraab“ lyder til Zions Krigere
mod Fienden, da har det fra nu af ganske fiffigt dette
Tillæg: „Men lad først min Hær blive stor“.
Til Minde om dette Tog pleiede Brigham Young
hvert Aar at samle Levningerne af „Zions Hær“ i
Saltføstaden, og da havde de sig en Dans og en
Middag sammen, og de gamle pleiede at prøve en
„Jig“ til Sækkepiben for at vise, hvor godt de havde
holdt ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
