Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
støte paa dem igjen. Imidlertid førte jeg min lithauer hen til hestekummen,
som stod midt paa torvet for at la den faa drikke. Den drak aldeles
ubegripelig og dog syntes det, som om den ikke kunde slukke sin tørst. Jeg fik
imidlertid snart greie paa dette eiendommelige fænomen, for da jeg saa mig
om for at speide efter mine folk, hvad tror de saa at jeg opdaget, mine
herrer? Hele bakdelen paa min hest, kryds og lænder manglet, og det saa ut,
som om de var skaaret av. Vandet løp ut igjen bak like saa rent som det
kom ind fremme, uten at noget kom dyret tilgode.
Hvorledes det var skedd kund * jeg ikke begripe, før min husar kom
sprængende til fra den anden kant og under en strøm av hjertelige
lykønskninger og i kraftige eder fortalte mig følgende: mens jeg hadde trængt ind
blandt de flygtende, hadde fienden pludselig sluppet faldgitteret ned som skar
bakdelen av min hest av. Den anden del av dyret var blit igjen blandt
fienden og hadde anrettet frygtelige ødelæggelser; men da den ikke kunde trænge
ind i byen, hadde den vendt om til en eng tæt ved, og der vilde jeg
utvilsomt finde den. Øieblikkelig vendte jeg om, og forparten av min hest bragte
mig i fuld galop hen til denne eng. Til min store glæde fandt jeg virkelig
ogsaa der den anden halvdel, som hadde hengit sig til de vidunderligste
forlystelser som endnu ingen cirkusdirektør har fundet paa.
Da jeg hadde uomtvistelige beviser paa, at begge halvdelene endnu var
levedygtig, sendte jeg bud efter vor dyrlæge. Uten at nøie føiet han dem
sammen med nogen unge laurbærskud som var forhaanden, og saaret lægtes
lykkelig. Der hændte dog noget, som bare kunde være mulig for et saa
usedvanlig prægtig dyr. De unge skud slog røtter i dyrets krop, vokset frem
og dannet en løvsal over mig, i hvis skygge jeg fuldbyrded mangen dristig daad.
En liten besværlighet vil jeg imidlertid omtale, som var en følge av
denne straalende fegtning. Jeg hadde hugget ind paa fienden saa forbitret
og saa længe at min arm længe efterat fienden var forsvunden, fremdeles
foretok samme bevægelse. Av angst for at saare mig selv eller mine egne
saa jeg mig derfor nødt til at bære armen i bind, som om den skulde ha
været amputert.
Naar en mand vover at bestige en hest som min lithauer, saa vil De
nok ogsaa tiltro ham et andet vovestykke som man ellers vilde holde for
aldeles usandsynlig. Vi beleired en by, hvis navn jeg har glemt. Det var
av høieste vigtighef for feltherren at faa kjendskap til hvad der foregik i
fæstningen. Det syntes umulig at kunne komme ind, for man maatte snike sig
gjennem alle forposter, vagt og festningsverker, og det vilde ingen vove.
Kanske litt for tillidsfuld til mit mot, men grepet av min tjenesteiver, stillet
jeg mig op ved siden av en av vore store kanoner og i samme øieblik
skuddet gik av svang jeg mig op paa kuglen for paa denne maate at komme ind
i byen. Da jeg var halvveis inde faldt der mig imidlertid noget ind.
«Hm», tænkte jeg, «det er godt nok at komme ind, men hvorledes vil
du komme ut? Hvorledes skal det gaa naar du er derinde? Man vil
behandle dig som en spion og hænge dig op i det første det bedste træ; det er
ikke en værdig død for en «Miinchhausen».
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
