Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Støtet hadde været saa sterkt, at hele skibets besætning som befandt sig
paa mellemdækket, blev slynget mot taket. Mit hode tørnet saa haardt imot
det, at hodet blev støtt ned mellem skuldrene, og det varte mange minutter
før det kom i sin naturlige stilling igjen. Vi var endnu ikke kommet os av
vor bestyrtelse og den almindelige forvirring var endnu like stor som i det
første øieblik, da synet av en uhyre hvalfisk som sov paa oceanets overflate
ga os forklaring paa denne hændelse. Rovdyret var blit saa rasende over
den forstyrrelse vort skib foraarsaget, at den grundig hadde bearbeidet vort
skibsbord med sin bakdel. I sit raseri hadde den saa med sit gap tat fat i
hovedankeret, der som skik og bruk er hang ned i bakstavnen og slæpt
skibet mindst seksti mil avsted — naar man regner seks mil i timen.
Gud vet, hvor vi vilde være kommen hen, hvis ikke vort ankertaug
heldigvis sprang hvorved uhyret mistet vort skib, men vi rigtignok ogsaa vort
anker. Da vi nogen maaneder senere vendte tilbake til Europa, møtte vi den
samme hvalfisk omtrent paa selvsamme sted; den fløt død paa vandet og
maalte uten overdrivelse næsten en halv mil. Vi kunde bare faa en liten del
av det uhyre dyr ombord, satte derfor baatene ut og fik med meget besvær
skilt hodet fra kroppen og hadde den store fornøielse ikke alene at finde
ankeret vort igjen, men ogsaa en taugrulle over firti favne lang som hadde
hængt sig fast i en hul tand i underkjæven paa hvalen. Dette var den eneste
interessante oplevelse paa hele reisen.
Dog stop! Jeg glemmer en anden, som nær kunde ha bekommet os
ilde. Da vi paa fremturen blev tat paa slæpetaug av hvalen, fik skibet en
lækasje, og vandet trængte saa hurtig ind, at alle vore pumper ikke hadde
kunnet holde skibet over vande en halv time engang. Til al lykke opdaget
jeg uheldet først; hullet maalte i det mindste en fot i gjennemsnit. Jeg
forsøkte forgjæves alle kjendte midler for at stoppe det; endelig lyktes det mig
ved et lyst indfald at frelse det smukke skib og hele besætningen. Uten at
gi mig tid til at trække benklærne av satte jeg mig uforfærdet midt i hullet,
og om det hadde været endnu større, vilde jeg sikkert ha fyldt det ut. De
vil ikke forbauses over dette, mine herrer, naar jeg fortæller dem, at jeg paa
fars og mors side nedstammer fra hollandsk eller i det mindste fra vestfalske
forfedre. Mit sæte var jo temmelig kjølig, vil jeg tilstaa, men jeg slåp
imidlertid ved tømmermandens duelighet snart løs.
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
