Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELLEVTE KAPITEL
Det sjette sjøeventyr.
Efterat baronen hadde endt sin fortælling om reisen i Ægypten, og vilde
begi sig tilsengs, var imidlertid tilhørernes noget søvnige opmerksomhet blit
vakt ved ordet harem. Man vilde gjerne faa høre mere om dette, men
baronen var ubevægelig; for dog ikke at være for avvisende mot sine venners
bønner erklærte han sig villig til at fortælle nogen træk fra livet hos dette
eiendommelige folk og fortsatte:
Efter min tilbakekomst fra Ægypten stod jeg høist i gunst hos
storsultanen; jeg blev som man sier baade pot og pande. Hans høihet kunde ikke
leve uten mig og bad mig hver dag til middag og aften. Jeg maa medgi,
mine herrer, at av alle magthavere i verden holder den tyrkiske keiser det
bedste bord, hvad maten angaar naturligvis, for De vet at Muhammed forbyr
de troende at smake vin. Man maa derfor gi avkald paa at drikke et glas
god vin, naar man spiser hos en tyrker. Hvad der ikke sker offentlig, sker
ikke sjelden i al hemmelighet og trods koranen forstaar mangen tyrker sig
likesaagodt paa et glas god vin som en tysk prælat. Det var ogsaa tilfældet
hos hans majestæt.
Ved middagen som generalsuperintendenten, det vil si slotsprovsten
overvar, som uttalte velsignelsen og taksigelsen foran og efter maaltidet, var der
ikke tale om vin. Da man reiste sig fra bordet, ventet der dog hans høihet
en flaske god vin i hans kabinet.
En dag gjorde sultanen tegn til mig at jeg skulde følge ham. Da han
hadde lukket døren efter os, tok han en flaske ut av skapet og sa:
«Miinchhausen, jeg vet at I kristne forstaar eder paa vin. Her er en
flaske tokayer, den eneste jeg eier, og jeg er overbevist om at De i hele
Deres liv ikke har smakt noget bedre.»
Med disse ord fyldte han vore glas, og vi tømte dem i lange drag.
«Hm,» sa han, «hvad sier De til det? Ikke sandt, den er udmerket.»
«Ja, vinen er god,» svarte jeg, «men med Deres høihets tilladelse maa
jeg dog si, at jeg nok har smakt den bedre og det til og med i Wien
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
