Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
neskene ind under de høje, stille Hvælv, hvorunder
han selv levede, men Menneskene vilde ikke, eller
de kunde ikke. Kravene var for store, de maatte
stilles efter Menneskenes Evne for ikke at blive
unyttige.
For enhver Profet kommer der et Tidspunkt,
da han finder det fornødent at forlade Bjerget og
Ensomheden og stige ned til Menneskene. For
Ibsens Vedkommende indtraf dette, da han havde
fuldendt sit sidste filosofiske Drama og skred til
uden Omsvøb og i almindelig Prosa at digte om
Tidens Mennesker.
Det lille norske Smaabysamfund, som han
havde studeret med Uviljens Skarpsind blev det
sikre Virkelighedsgrundlag for hans Digtning og
det forenklede, overskuelige Billede paa det større
Samfund med dets videre Forgreninger af
menneskelige Interesser og dets større Spillerum for
menneskelige Passioner.
Det lille Smaabysamfund præsenterer
Livsformationerne under Velanstændighedens Laag.
Alle Laster lever der, men i indgetogen Stilhed
og allene Hykleriet og den Fejghed, der kalder sig
Beskedenhed, voxer frit og skærmer som
Skræppeblade alle de andre.
Her har vi det typiske Milieu for Handlingen
i de efterfølgende Ibsenske Dramer. —Indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
