Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
over Verden, havde Fornuft, Maadehold og religiøs
Skepsis let for at blive en Magt i de bedste, og
Trangen til Orden, Plan og fast Organisation let
for at blive almindelig. Det ludvigske Monarki
og den kartesiske Filosofi er to Sider af den
samme Tanke.
Den 31te Marts 1896, tre Hundredeaarsdagen
for René Descartes’s Fødsel kan med en vis Ret
kaldes den sunde Fornufts
Trehundredeaarsjubilæum. Det er betegnende, at det første Ord i
hans første Bog er le bon sens, thi denne bon sens,
som er den franske Races Geni, besad han
uforfalsket og i fuldt Maal. Han hævder som Tænker
ikke sin Elev Spinozas høje Rang, han har neppe
skrevet en særlig aandfuld Sætning, han manglede
den Ustyrlighed i Følelse og Tanke, den
magnetiske Stilen mod det absolute, der blandt de
germaniske Folk er Kendetegn paa Geni; hans Filosofi
udvider ikke vor Verdens Grænser, men den
orienterer os i en Verden, der paa en Prik ligner
Ludvig den fjortendes Monarki: regelret, mekanisk,
fornuftig og en liden Smule kedelig.
René Descartes var af fornem gammel
Embedsslægt og saa Lyset i La Haye i Touraine. Han
skal som Gut have været liden og spinkel og fik
derfor visse Lettelser i den strenge Skoledisciplin
ved Jesuiterinstitutet i La Fleche. Ikkedestomindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
