Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
beslutter sig til at tvile og begrænser sine Tvil til
de rene Erkendelsesomraader. Tvilen var et Led
i hans Methode, ingen Del af hans Natur.
«Jeg havde allerede længe bemærket, siger
han i sin Discours (IV ieme partie), at i alt det,
som angaar Sæder og Levevis, er man ofte nødt
til at følge Meninger, som man ved er overmaade
uvisse; men da jeg ved mine Overvejelser allene
havde til Hensigt at eftersøge Sandheden, antog
jeg det for rigtigt at gøre lige det modsatte og
vrage som absolut falsk alt det, hvorom jeg kunde
nære den ringeste Tvil, idet jeg vilde overbevise mig
om, hvorvidt der ikke efter en saadan Prøve genstod
noget, der var absolut utvilsomt, Saaledes vilde
jeg sætte, at ikke noget var slig, som vi forestiller
os det — fordi vore Sanser kan bedrage os, og i
Betragtning af, at vi kan have ligesaa tydelige
Forestillinger i Drømme som i vaagen Tilstand,
bestemte jeg mig til at antage, at alle mine
Forestilinger om Verden blot var Drøm og Indbildning.
Men idet jeg saaledes vilde antage, at alt var Skin,
opdagede jeg, at det var absolut nødvendigt, at
jeg, som tænkte, at alt var Skin, i det mindste
selv maatte være noget for at have en saadan
Tanke; og da jeg bemærkede, at denne Sandhed,
jeg tænker, altsaa er jeg til, var for utvilsom til
at kunne rokkes af nogen Skepsis, mente jeg, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
