Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
maa blive monoton. De samme forenklede,
barnlige, gennemsigtige Sjæle optræder i alle hans
Dramer. Hvad enten de hedder Pelleas og
Me&ksande eller Aglavine og Selysette eller Alladine og
Palomides, saa er de de samme store Børn og
udtrykker med de samme enfoldige Ord de
allerenkleste og mest primitive Sansninger og Følelser,
Der er ingen bestemmende Grænselinjer optrukne
mellem de forskellige Individer; de lever alle i det
samme aandsfraværende Søvngængeri, de virker som
Skygger, der flakker og sitrer paa en Mur i
Maaneskin, de er ikke Skikkelser bundne i bestemte Former
og bundne til bestemte Love, de er uden Logik,
de svømmer ud og de snevrer sig ind vilkaarligt og
skødesløst som Manæternes bløde Klokkelegemer.
Deres Væsens Ensartethed ytrer sig deri, at de
alle i samme Grad og paa samme Maade beherskes
af den samme Grundfølelse — en vag Skræk for
alt det, som omgiver dem, alt det som hænder
dem og alt det, som i deres Anelse forestaar dem.
Undertiden stiger denne vage Skræk en Tone
højere, til Rædsel — denne klamme lammende
Rædsel for det overhængende og ukendte, den
elementære «paniske» Rædsel, Vildmennesket nærer
for Naturmagterne, naar de oprøres — denne Rædsel,
der maaske ofte sidder og glaner mellem
Sprinklerne i Kulturmenneskets dannede Overlegenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
