Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
aabenbaret os ikke vil veje op mod Ubevidsthedens
store Skatte; thi Barnet, naar det tier, er tusen
Gange visere end Mark Aurel, naar han taler.
Kort og godt: forat forstaa maa vi ophøre at
forstaa, det er hos Maeterlinck som hos enhver
Mystiker Visdommens sidste Ord.
Maeterlincks Æstetik hænger nøje sammen
med denne Filosofi. Ligesom Sandheden hviler
Skønheden i det ubevidste, det indefinable, det
uudsigelige. Naar vi udtrykker en Ting, siger
Maeterlinck, saa forringer vi den dermed i
besynderlig Maade. Det kunstneriske Udtryk maa derfor
grænse saa nær ind til Tausheden som muligt;
istedenfor det distinkte meningsmættede Udtryk
maa man søge det vage, antydende, lallende.
Man maa vække Stemninger og ikke fremkalde Ideer.,
De dramatiske Arbejder, som vi ovenfor har
gennemgaaet finder sin Forklaring af disse
Principer. De er vellykkede Forsøg paa at fremstille
i drømmeagtige Situationer, Mennesker, Følelser,
Passioner og Ideer, der samtlige befinder sig i en
Slags embryonisk Tilstand. Deres Tale er en
Hvisken, der grænser nær ind til Tausheden, som
er selve Fuldkommenheden. Men saalidt som
Carlyle og andre Profeter, der har hyldet Tausheden
i veltalende Apostrofer er Maeterlinck naaet selve
Fuldkommenheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
