Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Træsnitværket Marienleben er fuldt af slige fredelige,
venlige Scener fra de gode Menneskers jevne Liv.
Men over Dürers Værk som Helhed ligger der
en mørkere Tone; for dem, der troede og gærne
søgte Tegn og Varsler, som de tungsindigt grublende
germaniske Kristne, var Tiden svanger med
Forfærdelser; Rom fremstillede sig i deres Øjne som
den store Skøge, Lysestagerne flyttedes fra Herrens
Alter, Scepteret faldt Guds Salvede af Haanden;
Ransmænd overfaldt fredelige Byer, og ved Rigets
Grænser blinkede Islams Sværd. Og under alt
dette en aandelig Gæring, der før dens Mening og
Maal øjnedes, maatte fornemmes som en Trængsel
og en Fristelse. Dürers Fantasi fik Næring ved
disse Indflydelser; han fordybede sig i Apokalypsen
og illustrerede den med en Række sublimt dystre
Billeder, der udgør hans prægtigste Træsnitværk;
(Die heimliche Offenbarung Johannis, 1498). Af
størst symbolsk Virkning i denne Række er
sikkerlig «De fire Ryttere». Henad Jorden, hvorover
den sorte Himmel ruger, rømmer Menneskene i
Rædsel for de fordærvbringende, der jager gennem
Luften, den ene svingende et Sværd, den anden
med en Bue og den tredje med en Vægt i sin
Haand. Men under disse, paa et Øg og med en
Fork i Knokkelhaanden, rider den fjerde Rytter,
med forstenet Ansigt og forstenet Blik, et Væsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
