Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
brændte, men omkring mig forbliver det dødt og
koldt, og idet man klapper til nogle vanskelige
Triller og en vellykket Maner, griber iskolde
Hænder om mit glødende Hjerte! Men De, Du,
forstaar mig, thi jeg ved, at ogsaa for dig er det
underbare, romantiske Rige bleven opladt, hvor
Tonernes himmelske Trolddom hører hjemme!»
Om Natten er Entusiasten endnu under denne
Trolddom; han sniger sig med et Lys ind i
Teatret og ind i sin Loge og sætter sig til at
skrive om Don Juan — ikke den trivielle Forfører
af Tusen, men den i sine mægtige Livslængsler
forvildede, som Djævelen kastede sin Slynge om
Halsen, saa han indbildte sig at kunne stille sine
uendelige Længsler i det endeliges Verden, indtil
han mæt af Nydelsernes Einerlei fandt Livet fladt
og forførte allene for at forøde de Kuvinder,
de Skæbner, det Liv, som han foragtede og
hadede.
Stykket ender med en Frokostpassiar den
følgende Morgen i Hotellet. Her spiller
Spidsborgerlighedens Lyde ind; de tilstedeværende er
enige om at beklage sig over det rystende Spil, de
hæslige Overdrivelser. ÉEn fortæller, at
Primadonna havde været helt angrebet af sin Rolle, i en
hel Mellemakt havde hun ligget i Afmagt.
Entusiasten spørger angst, om det er noget alvorligt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
