Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
«Endelig brød Morgenrødens Straaler gennem
Vinduerne. Erasmus — thi saa er Heltens Navn
— begav sig strax til sin Kone. Den lille RKasmus
sad allerede lys vaagen og munter i hendes Seng;
hun rakte den medtagne Mand Haanden og sagde:
cJeg ved nu alt det slemme, som er passeret dig
i Italien, og beklager dig af mit ganske Hjerte.
Den Ondes Magt er stor, og du er ret paa en lumsk
Vis bleven af med dit Spejlbillede. Se dig blot i
Spejlet, kære Mand! Du forstaar nok, at du ikke
kan være nogen ordentlig og fuldstændig
Familjefader med din Mangel; du indgyder ikke den
tilbørlige Respekt; lille Rasmus ler alt af dig. Drag
derfor ud i Verden, kære Ven, og skulde du komme
over dit Spejlbillede, saa vær velkommen hjem
igen. Kys mig! — Saa, adjø og Lykke paa
Reisen, men send af og til et Par nye Buxer til
vor lille Rasmus!»
Fortællinger som den gyldne Krukke eller som
Sylvesternatseventyret, eller som flere af dem, vi
i det følgende skal gennemgaa, øver ingen stor
Tiltrækning paa vor Tids Gemytter. Disse
uendelige Lystvandringer uden Maal og Med i det
urimeliges Regioner kræver en vis Uforfærdethed, thi
der spøger i de dunkle Krinkelkroge, og det værste
af disse Spøgelser er Keden. Tiltrods for sit
udmærkede Fortællertalent, sin jevne, behagelige Stil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
