Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
«Er det ikke at sige til Magterne. I harladet mig
fødes med et Kald til at straffe, til at omstyrte
Afgudsbilleder, anstifte Oprør, og derpaa
unddrager I mig Eders Beskyttelse og lader mig staa
til Bespottelse og tilbagekalde, hvad jeg har
forkyndt. — I min Ungdom var jeg en oprigtig
Troende, og I har gjort mig til Fritænker. Fra
Fritænker har I gjort mig til Ateist, fra Ateist til
Troende paany. Inspireret af humanitære Ideer
har jeg rost Socialismen. Fem Aar senere har I
bevist mig det urimelige i Socialismen. Alt det,
jeg har profeteret, har I gjort til Løgn! Og sæt
at jeg vier mit Liv til Religionen, saa er jeg
sikker paa, at I inden ti Aar vil have modbevist
Religionen.»
Dette Sprog ovenfor «Magterne» er fuldt af
Humor i al sin dybtfølte Bitterhed, og overhoved:
det paradoxale ved Bogen er, at dens
hjerteskærende Alvor krydses af Indfald af den vildeste
Komik. Denne Komik beror netop paa
Modsætningen mellem Digterens subjektive Alvor og
Absurditeten af de Forklaringer, han underskyder
sine Oplevelser. Han oplever f. Ex., at hans
Svigermoder trakterer ham med Kalvehjerne i brunet
Smør — en af de Ting han nærer stærkest Uvilje
mod. I hans Fantasi svulmer denne Hændelse op
til et af Leddene i de fjendtlige Magters Taktik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
