Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I22
Sind og Melankolien og Synerne, og kanske det
forklarer, at de nordiske Folks Værker synes os
dunklere og dybere end noget af det, de latinske
Folk har skabt.
Tænker man paa det Folk, som bebor det
toscanske Land, og søger man den store Nævner
i den intellektuelle Bevægelse, det skabte i det
15de og 16de Aarhundrede, saa finder vi, at ogsaa
Landskabet giver os Vink. Det var egnet til at
fortsætte sig selv i Kampaniler og Kupler, Naturen
var plastisk, paa Veje til at være Kunst, og —
naar Kunsten kom til — enda saa helt sig selv,
som om det blot havde skudt en Blomst. Med
Rette kalder ogsaa Florentinerne Giotto’s
Kampanile en Blomst i Sten.
Fremdeles: ingen væsentlig Forskel mellem
By og Land, Landet blot en Have uden den
Storhed og Mystik som der, hvor Naturen optræder
som Væsen. Deraf vilde vel dette Folks
Naturfølelse præges; formodentlig vilde det blot mærke
de føjelige Magter i Naturen, men desto stærkere
vilde det føle sin egen Menneskemagt. Ingen
Splid, men en dyb Forstaaelse mellem Natur og
Mennesker, idet Naturen var menneskelig og
Menneskene naturlige. Den formede sig lydig under
Viljer, den blev Stof under Kunstneres Hænder.
Et Folks plastiske Fantasi maatte udvikles i slige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
