- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång I. 1914 /
10

(1914-1934)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 H. O. LANGE

der kun kan benyttes paa Stedet. Det store Spørgsmaal er, om noget
saa-dant lader sig gjennemføre.

Hvorledes Forholdet i saa Henseende er andre Steder i Norden, kan
jeg ikke udtale mig om; jeg skal her kun beskæftige mig med Forholdene i
Danmark, men Spørgsmaalet er jo uden Tvivl af saa stor principiel
Interesse, at det fortjener en alsidigere Drøftelse.

Jeg er ikke i Tvivl om, at det i øjeblikket vilde føles som et
reaktionært Skridt, om det kongelige Bibliotheks nationale Samling for Fremtiden
kun kunde benyttes paa Læsesalen. Hjemlaan har jo fundet Sted lige siden
1799, og de studerende have paa denne Basis erhværvet sig visse Vaner og
Arbejdsmaader, der da maatte brydes. Men Bibliothekets Læsesal, der giver
de gunstigste og bekvemmeste Arbejdsforhold, er aaben fra 9 Morgen til 7
Aften, og det er jo kun et Pengespørgsmaal at holde den aaben til Kl. 10,
saa Adgangen til Bøgerne vil jo stadig være fri og uhindret. I Virkeligheden
vil Indtrykket af en Reaktion vistnok være rent forbigaaende, thi man vil
blive opmærksom paa andre Fordele ved Præsensbibliotheket for det
studerende Publikum.

Det vil jo nemlig blive saaledes, at i et Præsensbibliothek vil man ikke
som nu ofte gaa forgjæves. Nu søges ofte en Bog forgjæves, fordi den er
udlaant, og endog mere generende kan det være, naar en Forsker, der
benytter Læsesalen, pludselig standses i sine Undersøgelser, fordi han ikke
kan faa det nødvendige Materiale. I et Præsensbibliothek vil man kunne
faa Adgang til alle Bøger, ja selv om en anden Laaner benytter en enkelt
Bog, vil man kunne faa Lejlighed til at benytte den efter Aftale med
Konkurrenten, hvilket jeg har oplevet i British Museum.

Og Bøgerne bevares til Eftertidens Brug paa en langt sikrere og
mere betryggende Maade. Dette er ikke blot et bibliophilt Synspunkt men
ogsaa et rent bibliothekarisk, som enhver Bibliothekar tvinges til at tage
Stilling til. Vi arbejde i al vor Gjærning ogsaa for de ufødte Slægter og
maa derfor arbejde med langt Sigt. Vi, som saa ofte maa klage over vore
Fædres Mangel paa Forudseenhed, maa lære denne Egenskab og at handle
derefter.

Nu vilde jeg maaske endda betænke mig paa at bringe disse
Overvejelser frem, hvis det at gjøre det kgl. Bibliotheks nationale Samling til et
Præsensbibliothek vilde afskære den oplysningssøgende Almenhed og særlig
de alvorlige Forskere Adgang til Hjemlaan af danske Bøger. Dette vil dog
ingenlunde være Tilfældet i Kjöbenhavn, hvor Universitetsbibliotheket
fungerer som et stort videnskabeligt Bibliothek for Almenheden og ejer en Sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 8 00:49:01 2006 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokobibl/1914/0020.html

Valid HTML 4.0!