Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haakon Nyhuus av Arne Arnesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Imidlertid, Nyhuus slog sig aldrig til ro med de vundne resultater. Han
var Verdens mest frygtlose menneske til at indfare nye metoder, naar de
syntes ham et fremskridt. I 1903 blev Deweys decimalklassifikation indfert
for nyanskaffede beker. Nogen aar senere gik biblioteket över til et nyt
kortsystem for utlaanet — det tredie siden Nyhuus’ tiltrsedelse. Omtrent
hvert aar foregik gjennemgripende forandringer i lokalet. Paa faa undtagelser
naer har bibliotekets samtlige afdelinger skiftet pläds mindst tre gange siden
1898. Under alt dette paagik utlaansvirksomheten uten avbrydelser;
flyt-ninger blev utfart paa helligdager eller om natten, — vårte de laenger, blev
der serget for provisoriske anordninger. Naturligvis kunde det i stridens
hete hsende, at der blev foretat omkalfatringer, som ikke bestod for en
naer-mere pro velse, likesom der månge gånger kunde komme til at klaebe
mislig-heter ved gjennemforeisen av paakraevede reformer. Dette kunde ikke
anderledes vaere under de givne forhold; i det hele hadde Nyhuus et skarpt
blik for det vsesentlige. De fleste av de metoder, han indferte ved det
Deichmanske bibliotek, er siden blit almindelig utbredte i Norge og tildels i
vore nabolande.
Bibliotekar Nyhuus gav i sin tid stotet til de norske stats unders tettede
folkeboksamlingers organisation; han var med i den komité, som utarbeidet
de nsermere regler, og kom til at saette organisationen ut i livet som
Kirkedepartementets konsulent 1902—1905. Han fratraadte denne post for at
överta hovedredaktionen av »Illustreret norsk konversationsleksikon», hvis
usedvanlige utbredelse vel for en stor del skyldes redaktorens sikre felelse
av hvad folk hadde bruk for.
Det er noget Aladdin-agtig ved Nyhuus’ historie. Han var den sidste
til at gaa fra et muntert lag, skjent han intet ned, likesom han var den ferste
til at gaa til arbeide. Han la altid sin sjad i hvad han foretok sig, og hadde
en makeles evne til at gaa op i det som for oieblikket sysselsatte ham.
Naar det var vel gjennemfort, tapte han let interessen for det og kastet sig
över andre opgaver. Han spokte selv med denne sin rastlöshet, som dog
mer end andet betinget hans held. Det var i de enkelte saker, denne side
av Nyhuus’ vassen naermest kom frem; i sit grundsyn paa bibliotekssaken
blev han altid den samme. Han vilde spre beker ut blandt befolkningen
og vilde ikke gi sig, fer han hadde naadd alle. Rent faglig naeret han en
staerk tro paa alle kooperative tendenser, trykte seddelkataloger,
biblioteks-skoler og internationalt samarbeide. Han deltok i de to sidste
bibliotekskongresser i St. Louis (1904) og Briissel (1910) og hadde månge förbindelser
med fremmede biblioteksmsend, ikke mindst i vore nabolande.
Der stod altid et friskt veir av Haakon Nyhuus. Der vil nu laenge
feles Stille, der hvor han hadde sin gäng.
Arne Arnesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
