Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MUSIKBIBLIOTEKER OG UTLAAN AV MUSIK 263
MUSIKBIBLIOTEKER OG UTLAAN AV
MUSIK
av
ARNE KILDAL, Bergen
DET BEGYNDER at bli mere og mere almindelig forstaat i
fremmede lande, at det er en opgave for folkebibliotekerne at sørge for,
at publikum faar anledning til at gjøre sig kjendt med og studere
god musik. Man begynder derfor stadig sterkere at hævde, at bibliotekerne
bør indeholde en utlaansavdeling for musik. De samme argumenter
anvendes herfor som for utlaanet av bøker. Der maa gis publikum nogen
mot-vegt mot den megen »smudsmusik», som brer sig paa den gode musiks
bekostning og stadig synes at vokse i popularitet, og denne motvegt skaffes
bedst ved at gi folk anledning til at laane velutvalgt, betydelig musik,
klassisk og moderne, paa bibliotekerne.
Det er tydelig nok, at dette er rigtig. Natkaféernes og varietéernes
klingklang-valser og potpourrier spiller samme rolle i musikens verden som
Nick-Carter-bøkerne gjør det i literaturens og har ialfald henimot samme
evne til at fordærve folks smag som disse. Likesaavel som vi er forpligtet
til at skaffe folk god literatur som motvegt mot al den slette, der faldbydes
dem paa andethvert gatehjørne, likesaavel skulde vi føle os forpligtet til at
byde folk god musik, som kan gi dem evnen til att bedømme
godtkjøpsstyk-kerne for just hvad de er.
De større folkebiblioteker som ikke arbeider under altfor trykkende
økonomiske forhold, skulde derfor ikke betænke sig paa at grundlægge en
musikavdeling, indbefattende kompositioner saavelsom musikhistoriske
værker. I Tyskland har enkelte biblioteker med megen energi og særdeles
gunstige resultater utvidet sin virksomhet paa denne maate, og i flere andre
lande er det samme tilfældet. Av de tyske biblioteker begyndte »Die
Frei-bibliothek» i Frankfurt am Main og folkebiblioteket i München omtrent
samtidig at grundlægge egne musikavdelinger, det første efter tiltak av Dr. J.
Hanauer, som har skrevet flere læseværdige artikler om denne sak (se f. eks.
Blätter für Volksbibliotheken und Lesehallen 1907, s. 76 — 79), det andet paa
foranledning av Paul Marsop. Dette var i slutten av aaret 1904. Flere
andre biblioteker har fulgt eksemplet; i folkebiblioteket i Hamburg er der
Nord. tidskr. för bok- och biblioteksväsen 1914. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
